Tykke mennesker har ikke selv valgt at være en minoritet!
Af Dina Amlund
Der er stemmer i debatten, der ønsker at afvise FedFront som en bevægelse. Folk som invender at ”Tyk er ikke en kultur”.
Tykke mennesker har ikke selv vagt at være andetgjorte – man bliver andetgjort af dem, der har magten til at definere hvad normen er, og til at ekskludere andre mennesker, for at opretholde normens magtstrukturer.
Tykke mennesker fratages deres menneskelighed på mange måder:
Tykke mennesker bliver stereotypificerede i høj- og popkultur.
Tykke mennesker bliver råbt ad på gaden.
Tykke mennesker bliver beskyldt for at ligge samfundet til last og endda for at være ansvarlig for klimaforandringer m.m.
Tykke mennesker afvises hos læger med besked på at tabe sig uden at blive undersøgt for de symptomer, de går til læge med.
Tykke mennesker frasorteres ved jobsamtaler.
Tykke mennesker enten aseksualiseres eller hyperseksualiseres.
Tykke mennesker har ikke valgt at blive placeret uden for normen. Tykke mennesker har ikke valgt at blive diskrimerede.
Tykke mennesker står nu sammen og danner en protestkultur. Det er en naturlig følge af den umenneskeliggørelse og undertrykkelse, vi er udsat for.
At der er nogle tykke mennesker, som bliver vrede over FedFront på samme måde som mange slanke mennesker bliver, handler i høj grad om den skyld og skam mange minoritetsgjorte mennesker har følt, når negative prædikater er blevet tvunget ned over dem. Derfor er det meget naturligt at gøre alt hvad man kan for at blende ind med normen.
Der er slanke mennesker, som raser over FedFront fordi de ikke vil miste deres privilegier som værende mere værd end tykke mennesker. Og der er tykke mennesker, som i forsøget på at undgå tykstigmaet råber højest i kampen om at rase mod og hånliggøre de tykke mennesker, der kræver at blive behandlet på lige for med alle andre.
FedFront vil tykstigmaet til livs! Vi kæmper for at alle uanset størrelse og form er lige meget værd.