Det bliver altid brugt som argument at Julemærkehjemmene er for alle børn

Men kostovervåging og vejning er jo en dybt integreret del af Julemærkehjemmene ligesom deres statistikker om hvor mange børn, der går fra ”overvægtig” til ”normalvægtig” jo viser med stor tydelighed at hjemmene fungerer som fat camps.

Sammenblandingen af tykhed og sociale problemer er skadelig. Der er intet som helst i vejen med at være tyk. Tyk er blot en anden måde at have en krop. Det, som er skadeligt, er den strukturelle modstand, man som tyk person møder i et dybt tykfobisk samfund i form af mobning af tykke børn, verbale og andre typer hate crimes, som tykke mennesker udsættes for i offentlige rum, den evige udskamning af tykke mennesker i medier og underholdning osv.

Julemærkeinstitutionen er så absolut en del af den tykfobiske struktur. Det handler om at tage tykke og buttede børn ud af deres dagligdag, slanke dem, og sende dem tilbage til mobberne, der på den måde får pudset deres glorie og lærer, at det er en god gerning at mobbe tykke børn, så de kan komme på fat camp.

Hvis man virkelig går op i tykke børns ve og vel, kunne man jo lære slanke børn ikke at mobbe tykke børn.

Hvis Julemærket gerne vil bevare sin status som velgørenhed, kunne man jo pasende gå tilbage til rødderne og lade pengene gå til fattige børn. Julemærkehjemmene kunne smide vægten ud og omdannes til sommerferieoplevelser for kontanthjælpsloftramte børnefamilier.