Tykaktivismens historie #3 - Big Beautiful Woman
BBW – Big Beautiful Woman – er et begreb, som dukkede op i 1979. Carol Shaw fandt på begrebet, og det blev efterfølgende navnet på det modeblad hun stod i spidsen for. BBW var et magasin henvendt til tykke kvinder med mode- og skønhedstips og ikke et ord om at slanke sig.
BBW er efterfølgende blevet et begreb indenfor porno- og datingverdenen, hvor der også kom en mandlig pendant; BHM – Big Handsome Man.
Begrebet kritiseres af nogen for at være fetichistisk og dermed dehumaniserende. Hvilket det KAN være. Men det behøver ingenlunde være det. Der er intet som helst i vejen med at synes tykke mennesker er smukke.
Man kan naturligvis kritisere det for at være temmelig kønsbinært, og det kan være at det er tid til at reclaime det som BBP – Big Beautiful Person.
BBW-begrebet er under alle omstændigheder en milesten i den tykpositive historie. Det er første gang, man oplevede et magasin og efterfølgende porno- og datingspaces, som klart definerede for tykke mennesker.