Hvis det vitterligt var rigtigt at udbud og efterspørgsel tilpasser sig det frie marked, så ville der være meget mere tøj i større størrelser
Det er ønsket om holde tykheden udenfor modeindustrien (og samfundet), der gør, at vi ikke har særlig meget at vælge mellem.
Det skal nævnes, at der de senere år er kommet et lidt større udbud for small-tykke og big-tykke (str. ca. 46/48-52/54). Alt i mens er udbuddet for super-tykke (ca. str 56/58/60) stadig meget begrænset og for infinity-tykke (ca. str. 60+) er det fortsat nærmest ikke-eksisterende. Det kan f.eks. være helt umuligt at finde undertøj eller en vinterjakke når man er infinity-tyk!
Graden af strukturel undertrykkelse er altså også her markant større jo tykkere man er.
Samtidig ser vi dog også, at de mærker der udvider deres sortiment til måske 48, 52 eller 54, næsten kun udbyder disse størrelser online. Der er derfor fortsat meget begrænsede muligheder for small- og big-tykke for at gå i en fysisk butik og prøve tøj på, det er næsten umuligt for super-tykke og helt umuligt for infinity-tykke! Det er selvfølgelig også tykfobisk og har samme baggrund som det med udbuddet: De her brands vil ikke forbindes med tykke mennesker, da de mener det vil ødelægge deres brand.
Emma & Dina