GENBRUGSTØJ
*** GENBRUGSTØJ til tykke
Som nævnt tidligere i denne tøj-måned på vores page, kan det være en nedslående oplevelse at prøve at finde genbrugstøj når man er tyk. Mange tykke har, efter flere skuffende besøg i genbrugsbutikker og på loppe-/tøjmarkeder, helt opgivet det at købe genbrugstøj, selvom man måske rigtig gerne ville.
Jeg tror der er mange tykke, der kan nikke genkendende til oplevelsen af at blive en slags personlig shopper for sine tynde venner eller være tvunget til at blive meget optaget af nips og bøger. Endnu en bekræftelse af, at man ikke rigtig hører hjemme i denne verden.
Det ser dog ud til at der nu sker noget på denne front som vil gøre genbrugsmarkedet mere tilgængeligt for tykke mennesker. I USA har det i efterhånden et par år været muligt at købe genbrugstøj i store onlinebutikker, der virker som andre online-tøjbutikker, dvs. man kan filtrere efter størrelse mm. Som tyk, kan man altså lynhurtigt se, at der rent faktisk er noget at kigge på og man kastes ikke tilbage i oplevelsen af at kigge samtlige tøjstativer/boder igennem for til slut at konstatere, at der ikke var noget at komme efter.
Nu er der nemlig kommet en tysk pendant til denne type butikker og den sender også til Danmark. Dog desværre ikke med gratis forsendelse/retur, men tjek det ud: www.ubup.com
/Emma