God NO DIET DAY!
På denne dag fejrer vi kampen mod tykfobien og mindes de ofre som tykfobien har på samvittigheden. Læs mere om dagen på vores hjemmeside.
Midt i denne pandemi er tykfobien desværre kun blevet tydeligere og derfor:
Sender vi varme tanker til de tykke børn og unge der har været fanget sammen med tykfobiske familiemedlemmer.
Tænker vi på de tykke, som er vendt tilbage i skole eller på arbejde, og som nu ikke kun skal se det som memes, men skal konfronteres med tykfobiske "kammerater" og kolleger, som føler sig ulækre fordi de måske har taget et par kilo på.
Føler vi med alle tykke. Vi kan også mærke at tykfobien er ekstra voldsom og kommer alle steder fra i øjeblikket. Nu har medierne også set deres snit til at hoppe med på vognen og nærmest udråbt tykke mennesker til at være omvandrende CV19-bomber. Det betyder nok desværre, at der bl.a. er større chance for at blive råbt af på gaden.
Vi kommer igennem det her og kampen fortsætter