Af Dina Amlund
Siden 1978 har tv-serien Matador kørt mange gange på DR i den bedste sendetid. De fleste er nok enige om, at fortællingen om Korsbæk er noget af det allermest strålende blandt dansk populærkulturs arvesølv. Det er en meget elskelig føljeton – men der er også gode grunde til at være vred på Matador.
Fatshaming er en del af hvert eneste af de 24 afsnit. Karakteren 'Fede' er et godt sted at starte. Skuepilleren Benny Hansens vigtigste opgave som Fede er at spise. Han spiser i stort set alle de scener han med i. Derudover taler han om hvad han skal spise til næste måltid. Alle hans venner griner af hvor tyk han er med kommentarer som ”Pas på malerstigen ikke knækker, Fede!” til stor moro for alle i Jernbanecaféen og rundt omkring i danske TV-stuer. Den måde han bliver filmet på, den måde han er instrueret i at spise og til at se forskrækket ud, når der er jokes om at der ikke er mere mad gør ham til et comic relief i serien – karakteren Fede tjener ikke andet formål end at få de andre karakterer og seerne til at grine af hans blotte eksistens som tyk menneske.
Det er også en joke at Tante Møhge, spillet af Karen Berg, spiser og drikker konstant. Det bliver en pointe i fortællingen om den forvirrede 100/90 års fødselsdag, at hun var ”et kraftigt pigebarn”. Hun er en konstant ædende, komisk figur, krævende og utiltalende. Da Enkefru Fernando Møhge dør i sidste sæson, har forfatterne set det nødvendigt at introducere Murermesterinde Jessen, udødeliggjort af Bodel Udsen. For at seerne ikke skulle savne grinene over Tante Møhge, er der nu en endnu mere ædende og vulgær kvinde, som ”ikke har lyst, men trænger”. Det sjove ligger i at de andre karakterer og seerne hurtigt kan blive enige om Murermesterinden ikke har brug for noget som helst. Udover at grovæde som Fru Møhge, taler Fru Jessen gerne om hvor mæt hun er, gnider hånden over maven og underholder selskabet om hvordan hun mærker ”trykken for tarmene”.
Den eneste tykke karakter i serien, som ikke skal høre for sin tykhed hele tiden, er Laura. Hele Danmarks Laura, personificeret af Elin Reimer. Hun er en good fatty – sådan en, der ikke har skyggen af seksualliv eller romance. En, der kender sin plads som tyende for de slanke mennesker ovenpå. Hun kunne ikke drømme om at iklæde sig andet end sin uniform og sit sorte tøj. Hendes krop bliver godt skjult i det tækkelige tøj, som hendes løn og position dikterer, mens hun er god til at komme med stikpiller om at Fru Møhge da ellers har fået boller nok og Murermesterinden ikke ser ud til at trænge til noget.
Et par af de magtfulde mænd i serien, en birolle som f.eks. Konsulen spillet af Karl Stegger, kan få lov at være tykke uden at deres eksistens skal være grinagtig for andre Korsbækborgere og tv-kiggere. Men mænd i de lavere samfundsklasser og kvinder i alle samfundsklasser skal udstilles og latterliggøres, hvis de er tykke.
Selv Ingeborg! Den mest godhjertede og populære karakter, spillet af Ghita Nørby, holder forfatterne ikke for god til at lade seerne vide, at det er latterligt at være tyk. Ingeborg siger til ægtemanden Mads i forbindelse med, at han overtager titlen af Konsul: ”Jeg skulle jo nødig gå hen og ligne Konsulinde Holm!”
Alle de gange Matador er blevet vist på DR i den bedste sendetid med enormt høje seertal, er tykke seere blevet gokket i hovedet med denne type udskamning, mens slanke tv-seere har fået frit slag til at gøre nar og grine ad tykke mennesker.
Tænk over det, når I ser den ellers på mange måder fantastiske folkekære serie. Den 39 år gamle fortælling er stadig både charmerende og vedkommende – men vi håber på, at den stereotypiske fremstilling af tykke mennesker, snart vil fremstå som håbløst forældet!
