Jeg prøver at eliminere min tykhed
Når jeg tager bussen, står jeg helst op hvis der ikke er to ledige sæder ved siden af hinanden. Hænder det, at jeg må sidde ved siden af nogen, spænder jeg i mine ben for at holde dem så samlet som muligt. Den arm der rører ved sidemanden trækker jeg så langt jeg kan i den modsatte retning. Jeg gør mig så lille som muligt. Jeg prøver at eliminere min tykhed, da jeg kan mærke at andre mennesker er irriterede over at jeg “fylder”.