Jeg var i byen med mine veninder, og gik forbi et kærestepar, manden sagde til sin kæreste, mens han pegede på mig: “hold kæft, jeg håber aldrig du bliver så stor der”. Hverken kæresten eller mine veninder sagde noget til det.
Jeg skulle til en temafest og gik derfor en I en udklædningsbutik. Jeg gik lidt rundt og ledte efter forskellige ting, da en ekspedient spørger om han kan hjælpe med noget. Jeg fortæller hvorfor jeg er der og han svarer "vi har altså ingenting du kan bruge, du ved, vi har kun normale størrelser". Jeg skulle bruge en kappe og en paryk.
Det er et mareridt at finde regntøj og andet outdoor-udstyr, når man er meget tyk. Jeg elsker at cykle og være i naturen, men det er bare ikke fedt, når man er tvunget til at vælge mellem at få vådt tøj eller tage regntøj på, der højst sandsynligt flækker.
Jeg var på et kursted med en veninde. Da vi ankom fandt jeg ud af at de kun kunne tilbyde mig én, meget dyr, behandling, da deres briks ikke var lavet til alle mennesker. Jeg var så gal.
Jeg kan forsikre alle folk om, at den chikane og diverse andre svinske måder, man behandles på ude i samfundet som meget tyk, overgår alt, hvad folk kan forestille sig.
Jeg er en meget tyk mand, og hvad jeg oplever hver eneste gang, jeg bevæger mig uden for en dør, ville chokere de fleste og med det samme afkræve politianmeldelse, psykologbistand mm., hvis jeg altså bare ikke havde været tyk, for når man er det, så er der ingen sympati at finde, tværtimod.
"Dit fede møgsvin!" "Tag livet af dig selv fedberg!" "Stop med at æde, dit klamme svin!" "Hold dig hjemme, så vi andre ikke skal se på dig, dit ulækre fedtbjerg!". Trusler på livet, hærværk imod min bil, svinske beskeder i min postkasse, folk, som tager billeder med deres telefoner mens de griner og peger, nedladende blikke og rysten på hovedet fra andre mennesker, er alt sammen dagligdag når man er på min størrelse. Og alt dette fra vildtfremmede mennesker, som man møder på gader, i butikker og på parkeringspladser.
Men ringer man til politiet, får man da bare at vide, at det ikke er deres problem, og der er ingen - og jeg mener ingen andre mennesker - som, når de er vidner til disse ting, går ind og blander sig og forsøger at få det stoppet. Tværtimod, synes de, vi tykke er selv skyld i det og vi skal bare ned med nakken.
Jeg var på vej hjem en sen aften og da jeg gik forbi en gruppe teenagere, var der en ung fyr der, helt uprovokeret, kastede en halvspist durum efter mig og råbte "du må være sulten, så fed som du er!"
Jeg blev forskrækket og sagde ikke noget, jeg skyndte mig bare hjem og græd.
Jeg havde booket tid til klip og farve hos en frisør jeg ikke havde været hos før. Da jeg sætter mig i stolen hos frisøren, bliver jeg straks klar over at stolen er for lille. Salonen har kun en type stol og jeg er flov over at jeg åbenbart er så tyk, at jeg ikke længere passer i en frisørstol. Hvis jeg siger noget vil jeg skulle forlade salonen og derfor tier jeg stille og holder smerten ud. Min krop er helt anspændt da jeg går derfra.
Jeg ville gerne have klippet helt kort page, men frisøren ville have mit hår skulle være lige så langt som mit ansigt, så mit ansigt ikke kom til at fylde for meget.
Jeg har tit oplevet at få mistroiske blikke fra ekspedienter og blive holdt øje med, når jeg er i små specialbutikker. De kan finde på at sige, at jeg skal passe på, at jeg ikke skubber ting ned - selvom jeg ingen taske har med. Jeg er tydeligvis for tyk til deres brand.