Møgfald

I sommeren 2015, var jeg med tre veninder på ferie i Skagen. Om aftenen skulle vi selvfølgelig et smut i byen, og vi har en fantastisk sjov aften. Indtil min veninde og jeg skal på det nærliggende pizzaria. Ved siden af mig står en ung fyr med sin kæreste, og han hvisker et eller andet til hende, mens de begge kigger på mig og bryder ud i et stort grin. Jeg får total nedsmeltning, og vender mig mod dem og giver ham det vildeste møgfald i mit liv. Han bliver så overrasket, og da jeg er gået udenfor i raseri, kommer han simpelthen ud og undskylder for sin opførsel. Det er selvfølgelig storladent af ham, men jeg er evindelig træt af at skulle stå i en situation, hvor jeg skal forsvare mig selv, fremfor at folk behandler hinanden ordentligt og respekterer, at vi er forskellige mennesker.

Min pegefinger havde længe gjort megaondt

Min pegefinger havde længe gjort megaondt og til sidst, kunne jeg slet ikke bøje den, så jeg tog til lægen. Det første hun bad mig om at gøre, var at træde op på vægten. Jeg protesterede og fortalte, at det her kun handlede om min finger og at jeg havde en spiseforstyrrelse og ikke havde vejet mig i seks år og det ville helt klart trigge et anfald. Men hun insisterede og brugte derefter et kvarter på at fortælle mig om diverse diæter, jeg kunne gå på. Jeg sad bare rystet og kunne ikke sige noget.

Introtime

Jeg var engang til en introtime i argentinsk tango, en dans der altid har fascineret mig. I løbet af timen fik alle lov til at prøve at danse med instruktørerne, så man kunne prøve at danse med nogen, der rent faktisk vidste, hvad de lavede. Da det blev min tur, sagde instruktøren, at han var overrasket over, hvor god jeg var, når nu jeg var så tyk. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, for kan man ikke have balance og rytme, bare fordi man er tyk?

Korte cowboyshorts

I sommer havde jeg for første gang fået fat i noget Bodyglide, som gjorde at jeg kunne gå i kjoler og korte shorts uden at få hudløse inderlår. Det betød, at jeg for første gang i mange år trak i et par korte cowboyshorts. Det var der tre teenagere, der ikke mente var acceptabelt. De snakkede højlydt om hvordan jeg ikke kunne tillade mig den slags, mens den ene tyssede lidt på de andre "fnis fnis ej hun kan jo høre jer mere fnis". Jeg var helt paf og blev vildt ked af det.