#NotAllThinPeople

Tak for en livlig uge med masser af Love & Support fra tykke og tynde, venner og allierede. Der skal også en lyde en tak til de skeptikere, som mener at FedFront, ved at sætte fokus på diskrimination af tykke mennesker, faktisk gør sig skyldige i at undertrykke slanke mennesker.

Vi vil gerne understrege, at FedFront (selvfølgelig) ikke hader slanke mennesker! FedFront kræver at chikane mod og undertrykkelse af tykke mennesker ophører.

Når man er tyk, skal man altid være forberedt på, at nogle vil råbe ad en på gaden. Man skal være forberedt på fordomme om ens intelligens og formåen. Det er ikke rimeligt!

Bare det at være tyk og træde ind i det offentlige rum (for ikke at tale om alle de forskellige private sfærer) indebærer højrisiko for chikane og hadefulde tilråb - alene fordi man er tyk. Det sker hele tiden! Vi vil ikke finde os i det! Og for en god ordens skyld vil vi gerne understrege, at ingen skal chikaneres pga. størrelse eller form, ingen skal dømmes uden for fællesskabet.

/Dina

#NotAllThinPeople #SomeOfOurBestFriendsAreSlender