Når livet bliver et problem og man bliver bange

Jeg er en meget tyk mand som har været tyk lige siden 5-års alderen. Jeg oplever mere og mere at livet i sig selv bliver sværere og sværere, for uanset hvor man færdes ude i samfundet, mødes man af svinskheder og manglende respekt fra andre mennesker.

Et godt eksempel er når man parkerer sin bil i en handicapbås med sit skilt i forruden, så parkerer folk alligevel så tæt på en så man ikke kan komme ind og ud af sin bil og siger man det til dem, så bliver man svinet til øjeblikkeligt.
Ber man folk om at holde afstand i butikker og lignende på grund af covid-19, bliver man svinet til øjeblikkeligt. Og hele tiden handler det med det samme om min tykhed.
Det er næsten umuligt at komme til at sidde ned nogle steder, hos læger, tandlæger og selv i psykiatrien, fordi stolene har armlæn alle steder.
Tøj kan man kun handle på nettet, for tøj i min størrelse forhandles ikke i butikkerne.
Alle steder mødes man af folks blikke og kommentarer og det værste er deres mobiltelefoner, som man kan se der bliver taget billeder med.

Jeg er simpelthen direkte bange for at færdes ude i samfundet blandt andre mennesker, for man ved aldrig hvad de kan finde på. Samfundet er totalt ligeglade med tykke mennesker og man tøver ikke med at sige at det er vores egen skyld og at vi bare skal holde kæft.

Jeg bryder mig mindre og mindre om andre mennesker og isolerer mig mere og mere og det er ikke fordi jeg har en diagnose med social angst, for det har jeg ikke. Det er derimod fordi livet bare bliver værre og værre på grund af andres opførsel.