En undersøgelse for knogleskørhed kom til at handle om vægttab

Da jeg var omkring 20 år gammel, skulle jeg en tur på sygehuset. Jeg skulle have skannet mine knogler, pga. mistanke om knogleskørhed. Selve skanningen gik fint, og radiologen var meget empatisk og beroligende. Men da jeg efter skanningen skulle ind til en kort samtale med en læge, blev jeg mødt med elevatorblikket og et misbilligende blik. Lægen bad mig om at hoppe på vægten, og derefter at hive op i blusen, så hun kunne undersøge mit maveskind. Jeg undrede mig i øjeblikket, over hvad min vægt og mit maveskind, havde med knogleskørhed at gøre, men jeg gjorde som hun sagde. Efter “inspektionen” af min krop, begyndte hun at snakke om min vægt, om alle de risici der følger med tykhed, og at jeg skulle se at tabe mig, så jeg ikke var i farezonen for diverse følgesygdomme. Hele situationen var yderst ukomfortabel, og jeg var så paf over vægttabssnakken, at jeg ikke kunne gøre andet end at nikke, til alt hvad hun sagde. Det er først efterfølgende, at jeg kom i tanke om at den samtale, intet havde at gøre med årsagen til at jeg var der, knogleskørhed.