Fem gynækologer gik ud fra at jeg havde PCOS, udelukkende på grund af min tykhed
Jeg blev fortalt af en gynækolog at jeg simpelthen var for tyk til at hun kunne hjælpe mig. Hun henviste derefter til en “anerkendt” gynækolog specialiseret i PCOS, som havde nogle slankepiller, som godt nok ikke var godkendt i Danmark endnu, men som var effektive. Jeg tog ikke pillerne og jeg havde ikke PCOS. Det viste den scanning som først blev lavet efter at jeg havde set fem forskellige gynækologer som ALLE hver og én gik “ud fra” at jeg havde det på grund af min tykhed. Jeg var målløs og i chok.