Jeg var hendes tykke veninde

Jeg havde engang en veninde som kunne komme med ret vilde indirekte bemærkninger om min krop. Kan huske at hun engang var ude i en længere fortælling om, hvor smuk hun synes jeg var efter hun havde lært mig at kende. Hvilket sådan lige til at starte med virkede som et kompliment, men når man vender og drejer det, så er det jo bare en sviner. Kan også huske at hun engang var ked af, at hun havde taget nogle kilo på. Og jeg lyttede og anerkendte, men efter et stykke tid, så sagde jeg, at det faktisk også gjorde mig ked af det. Fordi jeg var tyk, betød det så at hun ikke synes jeg var god nok? Neeej, sagde hun. Det var jo mig og min krop. Så sagde jeg lidt udfordrende: Jamen, hvis du synes jeg er okay og smuk, hvorfor kan du så ikke rumme at du tager et par kilo på. Så blev hun faktisk sur. Fordi hun var jo tynd og derfor var det svært for hende, at tage på. Det var ret tydeligt, at jeg var hendes tykke veninde. Og på en måde i en anden kategori end hende. Det gjorde ondt. Vi er så heller ikke venner mere. Kunne ikke blive ved med at holde ud, at blive talt ned til. Selvom det var ret subtilt, og aldrig direkte, så er det helt tydeligt alligevel.