Efter vi havde haft sex sagde han, at han havde været spændt på hvordan det var med en der var så tyk

For ca. 8 år siden var jeg single og sammen med en mand, som jeg troede var ret vild med mig.
Da vi havde haft sex og han kyssede mig farvel, sagde han, at han havde været så spændt på, hvordan det var at være sammen med en der var så tyk, men (sagde han stolt): “Jeg kunne slet ikke mærke forskel”.
Senere sendte han mig dick pics hvor han sad og så porno med tykke mennesker.

Sexuelt overgreb

Efter at have været udsat for et sexuelt overgreb af en mand jeg datede, fik jeg MEGET blandet respons, når jeg en sjælden gang åbnede op og fortalte mine nærmeste om hændelsen. De værste var 1) "Hør, du bliver jo nødt til at have sex på et eller andet tidspunkt. Tag det dog som et kompliment!" og 2) "Er du sikker på at det var overgreb? Altså, det er jo bare fordi, du er jo tyk, så er det ikke bare fedt at der er nogen der kan lide dig?". Begge udtalelser kom fra slanke "nære" venner.

Så blokerede han mig

Jeg fik en besked på en hjemmeside for fetishes, hvor det tydeligt fremgår i min profil at jeg er i et forhold. Beskeden lød noget ala “Sub søges” (submissiv sexpartner). Jeg svarede: “Søger du eller spørger du om jeg mangler en? For det gør jeg ikke. Jeg er i forhold og ikke på udkig efter nye sexpartnere”. Fik et svar retur med at jeg var “klam og så fed, at han alligevel ikke gad kneppe mig”. Og så blokerede han mig.

Jeg tænker umiddelbart at han forventede et stort tak, for at have tilbudt mig sex, men da jeg så afviste hans “tilbud”, tog han det mest brugte våben i brug - hadefuld retorik. Det er ufatteligt, at man som tyk kvinde gang på gang får at vide, at man alligevel ikke er værd at kneppe, efter man har afvist dem. Hvorfor skriver de så til at starte med, at de GERNE vil??