Hun blev ved og forsøgte at presse en folder i min hånd

Jordemoder ved anden graviditet var meget nedladende og insisterede på at få mig i et forløb med en diætist, så jeg "kunne lære om ernæring". Hun blev ved og forsøgte at presse en folder i min hånd. Jeg affejede hende til sidst med at jeg udmærket selv kan opsøge og håndtere viden. Hun spurgte ikke til spiseforstyrrelse, hvilket havde været langt mere relevant. Der var sat ca. 20 minutter af til undersøgelsen, de fem minutter med frem og tilbage om vægttab gik fra den samlede tid. Jeg ville ønske at jeg dengang havde kendt til udskamning af tykke og den ulighed tykke møder i sundhedsvæsenet.

Jeg følte mig så lille

Da jeg ventede min første søn skulle jeg testes for graviditetssukkersyge (det bliver alle gravide i Tyskland). Overlægen på diabetescenteret spurgte hvad jeg vejede før jeg blev gravid, og kunne rigtig nok konstatere at jeg også var '*vervægtig' inden graviditeten. Hun er overbevist om at jeg har sukkersyge før jeg er blevet testet, men for god ordens skyld tester de mig. Testen er negativ og lægen konstaterer skuffende at i denne omgang havde jeg ikke diabetes, men vil helt sikkert få det i fremtiden. I et forsøg på at gøre mig selv god i hendes øjne, siger jeg til hende, at jeg også gerne vil være sund, hvortil hun siger, at det jo også er langt mere attraktivt at være slank. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. På vej ud af døren siger hun, at nu skal jeg sørge for at spise noget morgenmad, men kun et rundstykke og ikke to. Når jeg fortæller historien, plejer mine tynde venner og familie bare at grine. Men jeg følte mig så lille...