Om skønhed i akademia

Der er skrevet en del og lavet en hel del forskning om hvordan graden af skønhedsprivilegie påvirker personers muligheder. Der er særligt en masse forskning der dokumenterer at der foregår diskrimination baseret på grad af skønhedsprivilegie på arbejdsmarkedet; med andre ord bliver dem der læses som ‘smukke’ i højere grad ansat end dem der ikke er det. Som det er beskrevet i en tidligere post er kropsstørrelse konstrueret som en af de primære skønhedsmarkører; tykhed er således gjort uskønt, og er i forbindelse med arbejdsmarkedsdiskrimination altså en af de parametre der kan bruges til at dokumentere de privilegier man har hvis man læses som smuk.

Gode søgeord når man leder efter tekster om dette emne er ‘lookism’, ‘appearance based workplace discrimination’, ‘the aphrodite effect’ og ‘labor market discrimination’.

Inden man søger er det vigtigt at være opmærksom på at forskning og andet akademisk arbejde desværre ofte er voldsomt tykfobisk, både i sprog og argumentation. Vi gør opmærksom på at langt størstedelen af den forskning man støder på når man undersøger lige netop arbejdsmarkedsdiskrimination og skønhedsprivilegie bruger tykfobisk terminologi, og flere af teksterne følger den dominerende sundhedsdiskurs der sygeliggør tykhed.

Der er også en del teori der beskæftiger sig med krops- og skønheds kapital og det man kalder ‘aesthetic labour’ (æstetisk arbejde, hvilket blandt andet er når smukke personer hyres til at gøre et stykke arbejde fordi de er smukke). For videre læsning anbefaler vi antologien “Aesthetic Labour: Rethinking Beauty Politics in Neoliberalism”. Bogen indeholder en masse spændende tekster, bl.a. om neoliberalismens påvirkning på skønhed som værdimarkør, hvordan væmmelse påvirker skønhedshierarkier, skønhed og biopolitik og dekolonialisering af skønheds studier. Vi gør opmærksom på at denne bog primært arbejder med kategorien ‘kvinde’ som udgangspunkt for analyserne, og at det bestemt ikke er alle bidragene i bogen der er uproblematiske.

I er velkomne til at dele links og titler på andre relevante tekster (akademiske eller ikke-akademiske) i kommentarfeltet herunder.

Kh.
Andrea Storgaard Brok