Jeg afrunder denne måneds skønhedstema og siger tak for taletiden til FedFront

I denne måned har jeg lidt overfladisk introduceret nogle begreber og henvist til nogle teorier der beskæftiger sig generelt med skønhedsprivilegie. Der har dog primært været fokus på hvordan tykhed og skønhed interagerer med hinanden. Men skønhed konstrueres på mange måder. Blandt andet konstrueres skønhed kontinuerligt i forhold til hvidhed, og der er mange antiracistiske, feministiske grupperinger der arbejder aktivistisk bl.a. med hvordan skønhedsnormer og kolonialisering hænger sammen. Derudover er skønhed og køn et emne der er skrevet meget om, og der er også feminister der arbejder med hvordan skønhed er forbundet med cisnormer. Relationen imellem funktionsvariationer og skønhedshierarkier er endnu et eksempel på en vigtig strømning indenfor skønhedsstudier og aktivisme.

Til slut en lille opfordring fra mig: lad os blive bedre til at tale om hvordan skønhed er konstrueret og lad os i fællesskab øve os i måder hvorpå vi kan dekonstruere og devaluere skønhed som værdimarkør. Husk på at skønhed på nuværende tidspunkt primært er en industri (evt kan man søge lidt efter ‘beauty industrial complex’) og således et redskab der understøtter neoliberalismens konkurrencementalitet og forbrugerisme.

For neden er der et klip fra slutscenen af 90’er komedien Muriel’s Wedding som, ret radikalt for sin samtid, bearbejder emner relateret til tykhed, tyndhed og skønhedsprivilegie noget mere nuanceret end hvad der sædvanligvis ses indenfor mainstream film; her er det de andetgjorte der er subjekter og har agens, mens de der lever priviligeret er bi-karakterer.
Som vi ser i klippet kan den smukke og tynde bi-karakter ikke begribe at de to hovedpersoner har taget nogle valg der ikke passer til hendes forståelse af hvad der er succesfuldt eller værdifuld, og hun råber efter dem i frustration, afmagt og forvirring “I’m married, I’m beautiful!!”. Hendes udbrud maler et perfekt billede af hvad det vil sige at være priviligieret; nemlig at have status som neutral. Det er ærgerligt for hende at hovedpersonerne er ligeglade med at hun er smuk og gift, og at de ikke køber hendes kriterier for hvad der har værdi.

Tusind tak for denne gang 🔥

Kh. Andrea Storgaard Brok

Om skønhed i akademia

Der er skrevet en del og lavet en hel del forskning om hvordan graden af skønhedsprivilegie påvirker personers muligheder. Der er særligt en masse forskning der dokumenterer at der foregår diskrimination baseret på grad af skønhedsprivilegie på arbejdsmarkedet; med andre ord bliver dem der læses som ‘smukke’ i højere grad ansat end dem der ikke er det. Som det er beskrevet i en tidligere post er kropsstørrelse konstrueret som en af de primære skønhedsmarkører; tykhed er således gjort uskønt, og er i forbindelse med arbejdsmarkedsdiskrimination altså en af de parametre der kan bruges til at dokumentere de privilegier man har hvis man læses som smuk.

Gode søgeord når man leder efter tekster om dette emne er ‘lookism’, ‘appearance based workplace discrimination’, ‘the aphrodite effect’ og ‘labor market discrimination’.

Inden man søger er det vigtigt at være opmærksom på at forskning og andet akademisk arbejde desværre ofte er voldsomt tykfobisk, både i sprog og argumentation. Vi gør opmærksom på at langt størstedelen af den forskning man støder på når man undersøger lige netop arbejdsmarkedsdiskrimination og skønhedsprivilegie bruger tykfobisk terminologi, og flere af teksterne følger den dominerende sundhedsdiskurs der sygeliggør tykhed.

Der er også en del teori der beskæftiger sig med krops- og skønheds kapital og det man kalder ‘aesthetic labour’ (æstetisk arbejde, hvilket blandt andet er når smukke personer hyres til at gøre et stykke arbejde fordi de er smukke). For videre læsning anbefaler vi antologien “Aesthetic Labour: Rethinking Beauty Politics in Neoliberalism”. Bogen indeholder en masse spændende tekster, bl.a. om neoliberalismens påvirkning på skønhed som værdimarkør, hvordan væmmelse påvirker skønhedshierarkier, skønhed og biopolitik og dekolonialisering af skønheds studier. Vi gør opmærksom på at denne bog primært arbejder med kategorien ‘kvinde’ som udgangspunkt for analyserne, og at det bestemt ikke er alle bidragene i bogen der er uproblematiske.

I er velkomne til at dele links og titler på andre relevante tekster (akademiske eller ikke-akademiske) i kommentarfeltet herunder.

Kh.
Andrea Storgaard Brok

Skønhedsidealer er forbundet til tyndhed (og tykhed) på utroligt mange måder

Af Andrea Storgaard Brok

Inden for tykheds studier (fat studies) er der flere teoretikere der har beskæftiget sig med emnet - alleroftest i US-amerikansk kontekst.

Mange tykaktivister og teoretikere er enige om, at tyndhed er en skønhedsmarkør der i sin essens er centreret omkring kontrol, historisk set kontrol af personers kroppe, særligt kroppe der kategoriseres som kvindagtige eller feminine. Kontrollen indføres blandt andet via slankekulturen, som følger en protestantisk etik og ophøjer mådehold og 'mindrehed'. De strukturer som bevarer skønhed som en vigtig værdimarkør skaber også et øget individfokus og splitter fællesskaber op ved at gøre stræben efter skønhed til en konkurrence.

Er du interesseret i at læse mere om emnet kan vi anbefale bogen Bodies out of Bounds: Fatness and Transgression (Braziel & LeBesco) som kan lånes på biblioteket.

Tips til samtaler om skønhed

Det kan være rigtigt svært at navigere i hvordan man skal tale om skønhed, og måske særligt hvordan man italesætter fravær af skønhedspriviligering. En god tommelfingerregel er at man ikke fortæller folk der ikke har skønhedsprivilegie eller der har en mindre grad af skønhedsprivilegie hvordan de skal identificere sig- på samme måde som at man ikke fortæller tykke personer hvordan de skal omtale sig selv.
Der er nogle der identificerer sig med ordet 'grim' og andre som foretrækker at sige at de ikke er konventionelt smukke eller ikke har skønhedsprivilegie. Ordet 'grim' er ekstremt svært at re-claime, altså at tage til sig og bruge om sig selv, fordi det har meget negative konnotationer. Dog er der nogle der bruger det fordi det giver en god mulighed for at italesætte den udsathed de oplever.

Det er vigtigt at man ikke udsletter folks oplevelser. Hvis du har en ven der oplever modstand fordi de ikke har skønhedsprivilegie og som gerne vil tale om den udsathed så lad være med at benægte at de ikke er konventionelt smuk. Vores første impuls når nogen siger at de ikke er pæn er at sige ‘jo du er vildt pæn!’, og man skal være opmærksom på at den vane vil være til stede når man prøver at tale om skønhedshierarkier. Når man i sin høflighed insisterer på at alle er lige pæne så kan man komme til at lukke ned for en vigtig samtale om magt og skønhed.

En god måde at tale om skønhed på med sine venner er at skelne imellem skønhedsnormer og så det at man synes hinanden er smukke fordi man elsker hinanden. På den måde får man gjort plads til en snak om den strukturelle og sociale modstand, og får skilt det ad fra de kærlige følelser man har for hinanden som også kan være forbundet med udseende.

Husk:

Hav respekt for de ord folk bruger om sig selv, og brug dem ikke om andre uden samtykke!

Lad folk selv bestemme om de har lyst til at tale om skønhedshierarkier- dvs lad være med uopfordret at fortælle folk at de ikke har skønhedsprivilegie.

Vær opmærksom på ikke at lukke ned for samtaler om skønhed, selvom det kan være et svært emne, og øv dig i at skelne imellem strukturelle skønhedshierarkier og din egen forståelse af skønhed.

/Andrea

En typisk neoliberal fortælling er at hvis man har talent og/eller arbejder hårdt så vil man blive belønnet.

En smuk sang om andetgørelse, sunget med trodsighed af Mama Cass Elliott:

Det er en fortælling der bruges til at legitimere klasseisme og udskamning af minoriteter generelt.

Historien om ‘Mama’ Cass Elliott er et eksempel på at talent og hårdt arbejde ikke er nok hvis man er i en udsat position med en andetgjort krop- dem der har magten er interesserede i at forblive magtfulde og bevare de normer som de profiterer fra, de er ikke interesserede i at give andetgjorte og minoriteter plads til at tage magten.

‘Mama’ Cass Elliott var en talentfuld sangerinde, hun sang med bandet Mamas and Papas og havde også flere hits som soloartist. Cass var tyk og oplevede voldsom tykfobi igennem hele sin karriere: musikbranchen mente ikke at hendes talent trumfede den andethed hun havde i kraft af sin tykhed, og Mama Cass var derfor konstant på diverse farlige slankekure i et forsøg på at efterleve kravet fra kollegaer og arbejdsgivere om at hun altså var nødt til at blive tynd hvis hun ville være succesfuld. Da hun som 32 årig døde af hjerteinsufficiens offentliggjorde en tykfobisk læge der havde set hendes lig, at Mama Cass var blevet kvalt i en skinkesandwich. Dette var løgn, men rygtet gik verden rundt og folk morede sig over tanken om en tyk person der kvaltes i mad.
Selv i dag, mere end fyrre år efter hendes død, bliver hun latterliggjort og udskammet.
Senere fandt man ud af at hendes død sandsynligvis havde forbindelse til den belastning slankekurne havde på hendes hjerte, og at der altså ikke var nogen sandwich involveret.

Historien om Cass Elliott har mange lag, og den fortæller bl.a noget om hvordan tykfober understøtter dehumanisering af tykke mennesker. Skinkesandwichen blev et symbol på den vulgaritet og 'merehed' som tykfober tilskriver tykke mennesker, og Mama Cass blev udstillet som ulækker og skyld i sin egen død.
Det er også en fortælling om hvordan sexisme, skønhedsnormer og tykfobi spiller sammen. Kravet om at man som sangerinde skal være smuk og begærlig blev i Mama Cass' tilfælde et krav om at opnå tyndhed.
Således blev Cass Elliott i kraft af sin tykhed set som uskøn, og som en kvinde i musikbranchen var det ikke tilladeligt. Hendes talent var ikke nok, og Mama Cass måtte bøde med sit liv for at have den forkerte krop og det forkerte udseende.

Links til blogposts om Mama Cass Elliott, teksterne er på engelsk:

http://obesitytimebomb.blogspot.com/…/100-fat-activists-10-…

http://fatphobiabusters.tumblr.com/…/cass-elliot-was-an…/amp

Der er problemer med tykfobi og lookism på den radikale venstrefløj

Der er problemer med tykfobi og lookism (hierarkier baseret på udseende) på den radikale venstrefløj, også i Danmark. Det er på høje tid at antifascister, anarkister, kommunister mm. sætter sig ind i hvordan tykfobi hænger sammen med konsumerisme og kapitalisme, og modarbejder reproduktion af skønhedhierarkier internt i deres bevægelser. Vi tør vædde på at den slags også vil skabe bedre sammenholdskraft, og vil give plads til at flere har lyst til at være aktive.

Her er to links med tekster om tykhed der forholder sig til lidt forskellige positioner på venstrefløjen:

http://www.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=36223

https://www.information.dk/…/fedfront-derfor-antikapitalist…

Der er også en masse akademikere der beskæftiger sig med kapitalismens og neoliberalismens rolle i stigmatiseringen af tykke kroppe - desværre skal man ofte have adgang til en universitetsdatabase for at få fat i den viden. Men vi fandt dette spændende speciale om hvordan neoliberalismen har produceret historien om "fedme-epidemien", som er tilgængelig uden universitetsadgang:

https://academicworks.cuny.edu/gc_etds/277/

Er man interesseret i videre læsning anbefaler vi at man anskaffer sig bogen the Fat Studies Reader (Solovay & Rothblum) eller forsøger at få adgang til tekster af Julie Guthman som skriver om kapitalisme og tykfobi.

Fotoet er af en sej gruppe tykke antifascister, fundet på denne instagramprofil:

https://www.instagram.com/p/BnBAnDxFh1z/…

Kampen fortsætter!

FEDFRONT!

Vi lancerer i dag The September Issue!

Andrea Storgaard Brok, som er tidligere aktivist i FedFront, laver nemlig kammeratligt takeover på facebooksiden hele denne måned, og temaet er skønhed!

Man kunne jo nok tænke at så skulle det være en måned der handlede om skønhedstips, mode og alt den slags. Det bliver det ikke. I stedet vil der blive introduceret bl.a. til terminologi man kan bruge når man taler om skønhed, hvilken rolle skønhed spiller i den tykfobiske kultur, hvordan grimhed og fravær af skønhedsprivilegium sættes i forbindelse med tykhed, og hvilke strukturelle fordele man har hvis man er konventionelt smuk, eller som både Andrea og FedFront foretrækker at kalde det, hvis man har skønhedsprivilegie.

Vi starter temaet med en hjemmelavet forklaring af konceptet skønhedsprivilegie:

Skønhedsprivilegie betyder at ens udseende efterlever eller stemmer overens med konventionelle (ofte blandt andet eurocentriske, tyndhedscentrerede eller decideret tykfobiske, ableistiske og cisnormative) skønhedsnormer. Jo mere ens udseende stemmer overens med skønhedsnormerne, jo større sociale og strukturelle belønninger får man. Hvis man læses som smuk har man altså en grad af skønhedsprivilegie.
Man kan have skønhedsprivilegie og være udsat og andetgjort på andre områder, og skønhedsprivilegie påvirker ofte i hvilken grad man bliver udsat for systematisk modstand. For eksempel kan man være tyk og blive læst som smuk på grund af et symmetrisk ansigt, og i kraft af dette skønhedsprivilegie opleve mindre tykfobi end andre tykke. Skønhedsprivilegium kan opfattes som noget der findes på et slags spektrum, altså kan man være skønhedspriviligeret i forskellige grader.

Det var startskuddet på skønhedstemaet!
Hvis du ikke kan vente med at læse mere om skønhedsprivilegie så anbefaler vi at google ’pretty privilege’ og ’beauty privilege’.

Kh
Andrea og FedFront