tykfobi — Arkiv

Det sker ofte, når FedFront laver et facebook-opslag om den strukturelle diskrimination af tykke mennesker, at ikke-tykke kommenterer at de også har det skidt med deres kroppe og at kampen jo i bund og grund må handle om ’tolerance’ af alle kroppe. Det er FedFront uenig i.

Vi skelner nemlig imellem hvad man kan kalde internaliseret kropshad, dvs. negative tanker og følelser omkring ens egen krop, dårligt selvbillede mv. Og så den strukturelle undertrykkelse og diskrimination af normafvigende kroppe, herunder tykke kroppe.

Der er forskel på de to ting. Der er forskel på at have det dårligt med sin krop og at andre har et problem med ens krop.

Vi lever i en verden hvor idealet, ”den rigtige krop”, er et produkt som konstant re-brandes og sælges på nye flasker. Det påvirker alle mennesker at det forventes at de efterstræber en idealiseret krop, og nogle får selvværdsproblemer og psykiske lidelser når de prøver at efterleve idealerne, eller indser at de ikke kan efterleve dem.

Det er skrækkeligt og det må stoppes. Kampen imod idealiseringen af visse kroppe er feministisk og for så vidt også en del af FedFronts projekt.

Men vi vil gerne understrege at FedFronts primære projekt ikke er at den enkelte skal få det godt med sig selv- det er blot en kærkommen bivirkning. FedFront arbejder for at tykke mennesker skal anerkendes som en undertrykt minoritet der, ligesom andre minoriteter, møder strukturel modstand. Denne modstand er ikke blot sproglig og billedlig i reklamer, litteratur og på tv, men også institutionaliseret i sundhedsvæsenet, på uddannelsesstederne og arbejdsmarkedet. Denne modstand er mere end blot en følelse, den skabes af reelle strukturer.

Vi mener, ligesom alle andre, at alle burde have mulighed for at have det godt med sin krop, men vi banker lige i bordet en ekstra gang og understreger at kampen for tykke menneskers ret til kropslig autonomi og basale borgerrettigheder er meget forskellig fra kampen imod kropsidealernes indvirken på ikke-tykke mennesker.

Der er nogle blå politikere, som er blevet voldsomt stødte over, at vi ikke har tid til at 'debattere' vores ret til at eksistere med dem – det er ikke til debat! Vi eksisterer! Selv Information kunne ikke lade være med at mene, at vi ikke var en helt rigtig bevægelse. Lige fra vores allerspædeste opstart i februar, stod folk klar til at pille os ned. Vi fik skudt i skoene fra både højre og venstre, at vi ikke har lov til at kalde os en antikapitalistisk bevægelse, fordi Marx var ligeglad med tykke mennesker, og at vi nok ikke kendte forskellen på kapitalisme og konsum.

Here's the thing – og det ville de også selv kunne se, hvis de ikke var så overbeviste om at tykke mennesker ikke er i stand til at læse og forstå kapitalismekritik – FedFront's kamp er det allermest grundlæggende i antikapitalistisme:

FedFront er antikapitalistisk fordi kampen handler om underklasse og herskende klasse. Og hvis man er helt blå og mener at enhver bare personligt kan bevæge sig ud af en klasse, så er der jo ikke meget at diskutere. Og hvis man er Information, kan det være man lige skal tage sin kreative-klasse-medie-privilegie-hat af og finde en siddeplads.

Tykke mennesker udgør en underklasse af flere forskellige årsager, bl.a. fordi:

1) Lønforskellen mellem slank og tyk er større end lønforskellen mellem kvinde og mand
2) Tykke mennesker har sværere ved at finde arbejde
3) Tykke patienter nægtes adgang til ligeså grundige lægeundersøgelser som slanke får
4) Tykke mennsker holdes nede med hån og had i hverdagssituationer og de kulturprodukter vi omgives af

Derudover skal tykke mennesker dagligt forholde sig til alskens fordomme – f.eks. at som tyk er man dum og doven. Det kan give sig til udslag i at politikere, journalister, forskere osv. mener, at tykke ikke er i stand til eller ikke gider læse Marx eller Habermas.

Thinsplaining forekommer når f.eks. en gruppe tykke mennesker positionerer sig på en bestemt måde, hvorefter en eller flere aviser samler folk fra nær og fjern til at sige, at de tykke mennesker har positioneret sig forkert, for det ved de tykke mennesker nok ikke selv noget om.

At tykaktivister behandles med negativ forskelsbehandling er decideret udemokratisk og desværre ikke nyt. Man kan læse om den første danske stemme i denne debat, DE TYKKES BEFRIELSESFRONT som blev stiftet for 11 år siden, og deres oplevelser i medierne. Den modstand, DE TYKKES BEFRIELSESFRONT mødte i forsøget på at komme til orde på lige for med alle andre, er beskrevet i Kvinden & Samfundet, som havde Tyk som tema i 2010.

Her er linket til FedFront's modsvar i Information den 25. april. I dette modsvar er et link til den oprindelige artikel bragt i Information: https://www.facebook.com/fedfront/posts/1811711849156437?hc_location=ufi

I kommentarfeltet på vores facebookpost fra den 25. april 2017 kan man se at både journalisten bag den artikel, som FedFront reagerede på, samt en af meningsdannerne i artiklen, har været inde på vores page og owne up med en undskyldning. Tak for det! Til deres og alle andres forsvar kan siges, at fatshaming og fordomme om tykke mennesker - samt manglen på forståelse for at tykke mennesker udgør en minoritet - er så udbredt en del af vores kultur og samfund, at det finder sted hele tiden og alle vegne. Og det kræver, at der stilles skarpt på det, før vi kan ændre på det. FedFront stiller skarpt!