Sletningen af tykke mennesker

in

Steven Spielbergs seneste sci-fi film "Ready Player One" skriver sig ind på en lang liste af film, der sletter tykke personer. I bogen, som filmen er baseret på, er både Wade, Samantha og Helen tykke, hvilket ikke er gældende i filmen.

Udover Spielbergs seneste film, kan der nævnes den danske film Antboy (2013), In Her Shoes (2005), Circle of Friends (1990) og Disneys nye udgave af Skønheden og Udyret (2017), for bare at give et kort indblik i problemet.

Det er et problem, når tykke karakterer bliver gjort tynde i overgangen til film og TV-verden. Tykke læsere, der har set sig spejlet i en bogs repræsentation, bliver slettet fra historien med en nærmest voldelig magt, der siger: her til og ikke længere. Der mangler tykke i film, der ikke blot er det sjove sidekick, og dem der bliver gjort grin med. Tykke fortjener, at se sig selv repræsenteret i film og TV i hovedroller, hvor historien ikke handler om deres vægt (og det medfølgende indforståede problem med det). Tykke fortjener og forlanger at blive set som de mennesker de er, og derfor er det så vigtigt, at tykke også bliver repræsenteret i hovedrollerne på film og i TV.

At flyve når man er tyk

At flyve når man er tyk byder på mange ekstra udfordringer og er et typisk eksempel på hvordan samfundet og firmaer diskriminerer mod tykke. Thai Airways har for nyligt indført en restriktion på deres sikkerhedsseler, og man kan ikke længere få en forlænger; det gælder både tykke og folk med mindre børn.

Thai Airways er langt fra det eneste flyselskab der diskriminerer mod tykke; det er en frustrerende tendens vi ser hos mange flyselskaber. Tykke kan blandt andet blive tvunget til at vente på det næste fly, hvis flyet er overbooket, eller de kan tvinges til at betale for et ekstra sæde.

Flyselskaberne laver konstant deres sædebredde mindre, men hvorfor ikke tilbyde bredere sæder ligesom der også er sæder med ekstra benplads?

Hvis man har lyst til at læse mere:

https://youtu.be/Eoiml0Co50Y

http://www.revelist.com/…/thai-airways-just-passed-a-wais…/1

https://www.smartertravel.com/…/airplane-seat-narrow-cramp…/

Tyk på arbejdsmarkedet

Hvis man har hørt hørt radioavis denne morgen og formiddag har man ikke kunnet undgå DRs fokus på en ny undersøgelse, som viser at der er flere tykke blandt arbejdsløse, og at det er et højere tal i forhold til folk, som er i arbejde.

Undersøgelsen og journalisternes formidling af undersøgelsen, kæder tykhed og arbejdsløshed sammen. Og selvfølgelig søger de 'forklaringen' på tykhed i at det er hårdt/sværdt at være arbejdsløs og derfor har man ikke 'fokus på vægten'. Så altså tykhed er symptom på at man er arbejdsløs.

DET FORHOLDER SIG OMVENDT!

Som tyk har man meget sværere ved at få arbejde! Det gælder for tykhed, og også alle andre andetheder, at man i meget højere grad har sværere ved at finde arbejde. At folk ikke vil ansætte tykke mennesker. For eksempel var der tilbage i februar en undersøgelse der viste at 45% af franskmænd synes det er ok at undlade at ansatte en person hvis vedkommende var tyk. De gængse fordomme om at tykke mennesker er mindre intelligente, mere dovne osv. fastholder tykke mennesker i arbejdsløshed.

Har man som andetgjort fundet ansættelse vil man i meget ringere grad forfremmes og med en vis sandsynlighed tjene færre penge på det samme arbejde, som slanke mennesker udfører til en højere løn.

LØNFORSKELLEN MELLEM TYND OG TYK ER STØRRE END LØNFORSKELLEN MELLEM MAND OG KVINDE!

Det er den typiske fobiske logik, at holde stigmatiserede grupper uden for samfundet med strukturel undertrykkelse -
for derefter at bebrejde individerne i disse gruppe for ikke at tage del i samfundet.

MENNESKER BLIVER IKKE TYKKE AF AT VÆRE ARBEJDSLØSE! MENNESKER BLIVER HOLDT UDENFOR ARBEJDSMARKEDET PGA. TYKHED!

Derudover kan der være tale om, at nogle mennesker, som er ramt så hårdt af den fobi, man påtvinges at leve med som tyk, kan lide af angst eller andet, som i nogle tilfælde kan påvirke arbejdsevnen.

Det handler ikke om at tykheden har forårsaget angst, men at tykfobien har skabt ringere levevilkår og dermed ført til angst.

I stedet for at fokusere på tykhed som et problem ville den strukturelle undertrykkelse af tykke mennesker være meget mere relevant og rimelig at behandle i en undersøgelse af arbejdsløshed og tykhed.

FedFront støtter de offentligt ansattes kamp!

FedFront støtter de offentligt ansatte, som i øjeblikket kæmper for basal respekt omkring deres arbejde og anerkendelse af deres indsats.
Mange af de områder, som er ramt af konflikten, er dem, som danner fundamentet i vores samfund – dem som passer på os når vi er syge, underviser de børn som er vores fremtid, tager sig af os når vi bliver gamle eller i det hele taget arbejder for det fælles bedste.
Det er dem, som altid bliver bedt om at løbe lidt hurtigere, ofre lidt mere af deres privatliv for at kunne være fleksible, arbejde nætter og helligdage og sjældent får en hel frokostpause uden forstyrrelser, hvis der overhovedet er tid til frokostpausen.

FedFront mener, at de usympatiske udtalelser om de ansatte, som der er kommet fra de offentlige arbejdsgivere, er komplet uacceptable. Det er at undergrave respekten og værdien vi som samfund bør se i disse ansatte og funktioner. Den ubalance i magtforholdet mellem offentligt ansat og politiker gør sådanne udtalelser endnu mere graverende.

Truslen om lockout er dermed også en overdreven magtdemonstration og en del af kampagnen, der går ud på at spille befolkningsgrupper ud mod hinanden.
I FedFront synes vi at nok er nok! Derfor står vi sammen med de offentligt ansatte - ligesom vi står sammen med alle andre, der rammes af magthavernes forsøg på at ydmyge 'modstandere' og som ligger under for et strukturelt pres.

Glædelig 8. marts!

I dag er en feministisk kampdag, som vi bl.a. kan bruge til at gøre os nogle tanker om, hvad vi synes er vigtigt for det feministiske projekt og hvordan vi vil organisere os.
Det meste af det sidste års tid har vi for eksempel brugt på at arbejde på at få politiseret tykhed på en måde så det bliver taget seriøst, også blandt feminister, som en andetgjort identitet. Det er der kommet en masse god ballade og en masse gode projekter ud af, men der er stadig lang vej endnu skulle vi lige hilse og sige.

Det er faktisk ikke så nemt at queere en ellers ret queer identitet som tykhed. Vi tror det skyldes, at det er umuligt at slippe udenom alle mulige slags hierakier.
Som så mange gange før taler vi her om solidaritet imellem grupperinger og identiteter.
Det vi godt kunne håbe for den næste periode, var at vi lavede en feminisme, der arbejdede mere på tværs end på langs. Der er elementer som er unikke for hver undertrykte gurppe, men der er også mange oplevelser, som er fælles for flere grupper, eller som følger samme magtlinjer. Hvis vi finder dem vi deler stategier og mål med og knytter os tæt sammen, så kan de neoliberale og co. ikke lykkes i at spille minoriserede og andetgjorte ud imod hinanden.

Det der med at knytte sig tæt kan man dog ikke uden at anerkende andres kamp og derfor er dette opslag i dag et lille call out til alle om at huske at give plads, opmærksomhed og støtte til de folk, der står som minoriteter og som er marginaliserede på måder man ikke selv kender til. Det vil vi i hvert fald gøre os umage med.

Rigtig god kampdag! ✊

Mammyens undertrykkende tilstedeværelse

in

Vi har tidligere snakket om mammy-rollen i TV og film, men i denne artikel fortæller Savala Nolan Trepczynski om hvordan hun føler mammyens undertrykkende tilstedeværelse i hendes hverdag, blandt andet fordi det er sådan andre ser hendes tykhed, racegjorthed og position som kvinde.

"So why would I want to trigger thoughts of shuffling, domestic labor when I walk into a room? I don’t, but trigger them I do. Or I fear I do, and what is the difference? I am fat, black, and female. The gap between what I fear and what is real is thin as a strand of hair."

Fatshaming er ikke kun forbeholdt vestlige lande.

Fatshaming, eller på dansk tykudskamning, er ikke kun forbeholdt vestlige lande. Eliabeth Tsung fortæller her om hvordan tykfobiske kommentarer og fordomme fra hendes familie ledte til madoverfølsomhed og en spiseforstyrrelse. Hun fortæller også om hvordan tykfobi mødte hende alle steder, selv til Halloween:

"That Halloween, I donned a witch costume and took my little cousins trick-or-treating around our neighborhood. A classmate of mine laughed when he answered his door. “Witches aren’t supposed to be fat!” he shrieked, and my little cousins giggled too."

I komediefilm er det ofte sorte mænd der spiller tykke, sorte kvinder

in

Om det så er i Mammy-rollen eller som det sjove indslag, så handler det om at det værste man kan være er kvinde (og her, en tyk, sort kvinde).

"Much of the literature and discourse about Black male comedians in drag — both plus and straight sized — is about emasculation."

Tykfobien er tydelig (den tykke krop ses som et komisk element i sig selv) og misogynien lige så - hvorfor er det 'sjovt' at en mand har feminint tøj på?

Dette handler dog ikke kun om tykfobi og misogyni, men også transfobi, da publikum udemærket er klar over at det er en mand der spiller en kvinde. Det er dybt skadeligt at det bliver anvendt i så mange film, selv den dag i dag. Læs mere her.

Den alt-overskyggende stereotype om tykke sorte kvinder i film og TV er Mammy-rollen

En Mammy er en sort, slavegjort kvinde eller hushjælp, som fungerer som en mor for hele husholdningen, deraf navnet. Hun er som oftest, tyk, deseksualiseret, altid parat til at tjene hvide, og helt uden magt. Hendes tykhed spiller sammen med hendes race og skaber en person som de hvide protagonister kan søge hjælp fra, uden at behøve at se og anerkende Mammy'en som et menneske. Mammy-rollen er standard når der laves film om Sydstaterne, helt fra Borte Med Blæsten (1939) op til The Help/Niceville (2011).

Man kan læse mere om hvor skadelig og forvrængende Mammy-rollen er, i denne artikel, som blev skrevet som et modsvar da The Help/Niceville blev lavet til en film.

FedFront fylder 1 år!

I dag er det et år siden at Andrea og Sofie holdt det første intro-møde i FedFront. Det var en aften der bar præg af al den diskrimination tykke bliver udsat for, men den blev også startpunktet for et sammenhold der ikke eksisterede før. Siden den aften i februar er der sket meget. Vi har fået flere følgere her på vores offentlige side, og flere trolls der til stadighed illustrerer hvorfor der er brug for FedFront. FedFront køres nu af en lille kerne af tykaktivister, der arbejder hårdt for at gøre op med samfundets tykfobiske strukturer. Kampen fortsætter!

Tyk, sort og usynlig

in

"The fat Black woman’s body has been rendered an object of service whether for food, advice, care-taking etc., but never has it been a thing to aspire to, at best perhaps to fetishize, but not a thing of beauty."
- Sonya Renee Taylor

Den sorte kvindekrop har været meget udskældt gennem tiderne - heldigvis er der en masse bloggere og modeller der tager kampen op for at ændre dette og blive hørt. Når det at være tyk bliver set som det værste i verden, er det at elske sin krop, og at snakke om det, en radikal handling.

Mad og moral har intet med hinanden at gøre

Hvor tit hører I mad blive omtalt som syndigt, noget der skal forsages, angres, og trænes væk?
Mad og moral har intet med hinanden at gøre.

Hvad med at stoppe med alle de skadelige kommentarer og nyde maden for hvad den er, ikke for hvilke signaler den sender, i stedet?

"Equating fat bodies with failure is a basic tenet of size discrimination, and a microaggression like this one reflects our society’s larger problem of disrespecting and mistreating people of size." Fra denne artikel.

Sund eller ej

Det er vigtigt at huske på, at en krop har værdi ligemeget hvordan den ser ud. Det er nemt at falde i fælden med at validere sin krop i og med at man dyrker sport. Se bare på omtalen af tykke løbere, tykke yogadyrkere osv.

Deres kroppe er "okay" fordi de yder noget aktivt, som artiklen siger "these athletes’ bodies are acceptable and even inspiring because they’re physically phenomenal". Dermed bryder de med stereotypen om at den tykke krop er doven.

I FedFront kæmper vi for en strukturel ændring som tilgoderser alle tykke kroppe, om de er aktive eller ej, om de er konventionelt smukke, eller ej, om de er sunde, eller ej.

'Fit is the new skinny'

Lad jer ikke narre af at nogle fitnesscentre og slankekure snakker om at være fit og sund, i stedet for den gængse slankeretorik om at tabe sig - de er stadig kun optagede af at tjene penge, og er ikke interesserede i sundhed.

'Fit is the new skinny' og 'Strong is the new skinny' er bare en re-branding af samme produkt og andetgør kroppe som ikke passer ind i mantraet.

Weight Watchers er bare ét af de firmaer der måtte sadle om for stadig at tiltrække kunder. Artiklen er lang, men værd at læse.