Skoleinspektøren overvejede at afvise mig fordi jeg var tyk

En af de tykfobiske oplevelser jeg er blevet udsat for, var da jeg blev diagnostiseret med angst og depression pga. stress i 8. klasse. Da min stress primært kom fra min skolegang, søgte jeg om støtteskema (hvor man kun har de primære, vigtige fag). Jeg vidste, at hvis ikke jeg fik det støtteskema, ville jeg ikke færdiggøre grundskolen, på trods af at jeg virkelig gerne ville.

Det var hovedsageligt skoleinspektørens opgave at beslutte om jeg skulle have støtteskema eller ej. Inspektøren kendte kun mit navn og at jeg kæmpede med psykiske lidelser, men kendte intet til min hverdag.

Til et møde sætter inspektøren spørgsmålstegn ved mine psykiske sygdomme, selvom jeg er blevet diagnostiseret af professionelle. Han var sikker på, at “hvis hun nu bare cyklede til og fra skole, få noget frisk luft, så er jeg sikker på at hun ville få det meget bedre. Det ser jo ud til at hun har brug for”. Dette sagde han til mine forældre, mens han lavede elevatorblikket på mig.

Han overvejede vitterligt at afvise mit behov for støtteskema, fordi jeg var tyk, og at han ud fra dette kunne sige hvordan jeg lever og hvad jeg har brug for. Jeg fik støtteskemaet alligevel, der var heldigvis ingen der støttede hans tykfobiske holdning til mødet den dag.

Men jeg kan slet ikke forstå, hvorfor min vægt skulle bruges som modargumentation for et støtteskema, når alle vidste hvor altafgørende det var for mig at få den hjælp.