De voksne på julemærkehjemmet placerede skylden på os

De voksne på julemærkehjemmet skammede sig over os, når vi ikke tabte os så meget som de havde lovet. Skylden blev placeret på os.

De mente at grunden til, at jeg ikke havde tabt mig nok, var fordi jeg havde spist alt for meget på hjemmebesøg eller at mine forældre havde smuglet mad med ved besøg - hvilket aldrig skete. Hvis jeg havde fulgt julemærkehjemmets plan burde jeg jo have tabt mig mere.