Fra Julemærkehjemmet husker jeg konstant pres for at dyrke motion

Fra Julemærkehjemmet husker jeg konstant pres for at dyrke motion. Uendelig meget fangeleg. Tonse igennem sand på stranden og så hen til en trappe, hvor de voksne ville have de tykke og langsomme forrest og de hurtigere bagerst. Og så gjaldt det om at indhente den foran en. De tykke børn blev altså presset bagfra af de andre børn.
Jeg kan den dag i dag ikke lide når folk går hurtigt bag mig.