Jobcenteret tilbød mig BED-behandling, selvom jeg ikke har BED

Jeg er i ressourceforløb hos jobcenteret og i den forbindelse var jeg til rehabiliteringsmøde. Her sidder der bl.a. en læge og sundhedskoordinator, som skal foreslå forløb, som kan hjælpe mig i arbejde. Jeg er svært psykisk syg med angst. De tilbyder mig kursus i selvværd og selvtillid, samt behandling for BED. Der er ingenting nævnt i min sag om BED. Jeg har ikke BED, jeg er bare tyk. Jeg spurgte om jeg kunne komme i psykologforløb, det kunne jeg ikke, men de synes jeg skulle overveje et BED-forløb, selvom både min bostøtte, jeg selv og pårørende oplyste at jeg ikke har BED.

Sagsbehandleren troede ikke jeg kunne klare at gå op ad trappen fordi jeg er tyk

Jeg er i ressourceforløb og skulle til et møde sammen med min sagsbehandler fra Jobcentret. Vi fulgtes ind til mødet, og da vi skulle op af nogle trapper til 2. sal, sagde sagsbehandleren (som er tynd): "Ja, nu skal vi have noget motion, for der er ingen elevator. Du må godt holde ved gelænderet." og skævede til mig, som om hun var bange for, at jeg ikke ville klare det. Jeg måtte fortælle hende, at jeg altså selv bor på 2. sal.

Julemærkehjemmet har gjort min datters angst værre

Jeg endte med at trække min datter ud af Julemærkehjemmet fire uger før hun var færdig med sit ophold i 2021. Der var fokus på at hun skulle tabe sig og derudover blev hun dårligt behandlet på andre måder. Det har på ingen måder hjulpet min datter at være på Julemærkehjem, det har kun gjort hendes angst værre og hun har nu ekstremt svært ved at være i skole. Hun er så mærket, at blot det at høre eller se reklamer for Julemærkehjemmene, påvirker hende meget.

Sygeplejerske: “Jamen, din overvægt betaler alle vi andre jo for via skatten.”

Var hos min egen læge, hvor sygeplejersken skal give mig en influenzavaccine, som min arbejdsgiver har opfordret alle til at få og i øvrigt betaler. Da jeg, som en henkastet bemærkning, siger, at det jo er dejligt at kunne få den uden at skulle betale selv, siger hun: “Jamen, din *vervægt betaler alle vi andre jo for via skatten.”

Jeg brækkede min arm og kunne kun lige passe den største skinne

Jeg faldt og brækkede min overarm. Efter to uger fik jeg den i gips (dejligt størrelses-frit), og da denne skulle af, skulle jeg have en slags skinne på, som skulle spændes fast med velcro.
Jeg fik den største de havde, fordi mine arme er tykke. Men den største størrelse var en L. I mine notater står der ''kan knap lukkes, så mulig skal en costummade til''. Jeg synes det er langt ude at der ikke findes udstyr/bandager til tykke arme.

På sygehuset: Min far var tvunget til at have for småt tøj på

Jeg var på sygehuset sammen med min far, der skulle opereres. Det viser sig, at de ikke har hans størrelse i det patienttøj man skal have på. Han er en tyk mand - i den lille ende - men stadig tyk. Så ikke nok med at han er i en utrolig sårbar situation, så er han også tvunget til at have alt for småt tøj på, fordi sygehusvæsnet åbenbart ikke har tøj i store størrelser.