Camilla Tved har ordet
Så blev det mandag og jeg har fået lov at overtage mikrofonen i diætkulturens peak-måned, hvor jeg forhåbentlig kan bidrage til at forstyrre billedet lidt.
Jeg er jordemoder og udover at skrive kandidat på master-programmet i sexologi på Malmø Universitet om queerseksualitet og fertilitetsbehandling, så arbejder jeg selvstændigt som jordemoder og sexolog i København. Jeg er også 41, ciskvinde og queer, har 4 børn, den yngste med en god ven som jeg bor i bofællesskab med.
Min første reaktion da FF tilbød mig et take over var egentlig at det var lidt af fejlcast. Der er ikke ligefrem mangel på tynde (hvide, kropskapable, cis) typer i hverken sundhedsvæsenet eller den private behandlerbranche og det er klart i det hjørne jeg kan kategoriseres, men jeg forsøger at være opmærksom på de erfaringer og blinde vinkler dette giver mig.
At arbejde med vægt og kroppe fra et tykpositivt perspektiv er bl.a. opstået på grund af inspirerende grupper som FedFront, men også fra de tykke klienter jeg har som selvfølgelig har krav på at jeg dygtiggør mig i at forstå hvad de møder i verden og hvilke ting der er på spil i de problematikker de kommer til mig med.
Som jordemoder og sexolog er kønsperspektiver og normkritik de bærende elementer i min praksis og med de metanormer, jeg har kørende på mine arbejdsfelter, har jeg brug for begge dele 😊. Og eftersom normer kendetegner sig ved at være usynlige for de som passer ind i dem, så tænker vi oftest slet ikke over hvor stærke reguleringsmekanismer de egentlig bliver for hvordan vi ser verden og hvordan vi er i den: Fødsler skal helst være ”naturlige”, kærlighed er stærkest når den kun gives til én af gangen, tænker man sex tænker man penetration, familier er jo mor, far og børn, taler vi mad taler vi i virkeligheden fedtprocenter, debatterer vi vægt handler det om sundhed, illustrerer vi begær bliver det med tyndhed, shamer vi går vi efter kroppen og det der kommer ud af den, tvinger vi nogen tvinger vi dem fysisk, vi regulerer med medicin og indgreb.
Kroppe, reproduktion og seksualitet har historisk altid været centrum for magtens regulering og styring så egentlig handler det ”bare” om at gå magtkritisk til tingene, men også om hele tiden at inddrage samspillet mellem elementer som krop, køn, hudfarve, funktionsniveau og klasse. Det er dels for at forstå den ulighed og marginalisering som de fleste af mine klienter oplever, men i lige så høj grad for at forstå mit eget fagfelt. ”Sundhed” står og blinker som et skrigpink neonskilt over al snak om vægt, kroppe og mad, og over hvad vi i samfundet lærer at se som smukt, attraktivt og sexet. Sundhedskortet trumfer alt, sundhed er naturvidenskab, sundhed er evidens og ”forskningen siger at..” sundhed er læger og autoriteter og lange uddannelser. Sundhed er klasse. Sundhed er med andre ord ikke til at komme udenom når vi taler kroppe og seksualitet og det er lidt af en størrelse at sætte spørgsmålstegn ved, hvad mange af jer jo nok alt for godt ved. I de næste 3 uger vil jeg prøve at dele med jer hvordan jeg som normkritisk og feministisk jordemoder og sexolog navigerer i alt dette i forhold til netop vægt og tykhed.
De første par opslag bliver med jordemoderhatten på: Vi skal først se lidt på fertilitetsbehandling, graviditet og fødsel, og dernæst på efterfødselskroppen og barselsperioden. Dernæst kommer jeg til at gå lidt kritisk til begrebet kropspositiv og se på hvordan kropspositivbølgen har væltet både den private behandlerverden og internettet og hvad det har betydet af godt og skidt. Dernæst står den på sex og seksualitet for resten af pengene – Hvordan lyst og liderlighed blev noget der var reserveret tynde mennesker, hvordan skønhed blev sundt og sundhed skønt, og hvordan man kan prøve at flå sit begær, sin krop og sin seksualitet ud af kløerne på noget så omfattende som en hel samfundskultur.