Fertilitetsbehandling — Arkiv

v/Jordemoder og sexolog Camilla Tved

Det her er et stort område at dække i en enkelt facebook-post, der er stof nok til en meget lang bog og mindst 5 dokumentarprogrammer men nu tager vi lige et par overskrifter på de enkelte områder.
Fertilitetsbehandling. Jeg laver i øjeblikket interviews til min master om queerseksualitet og fertilitetsbehandling og allerede efter det første interviews gik det op for mig, at der var en faktor jeg havde undervurderet betydningen af. I Danmark stiller man krav til BMI som betingelse for fertilitetsbehandling i det offentlige, angiveligt fordi BMI +35 forringer muligheden for at opnå graviditet, øger risikoen for spontan abort, samt komplikationer under graviditet og fødsel.

Udover det problematiske i overhovedet at benytte en så upålidelig faktor som BMI, så er det problematisk ikke at tage udgangspunkt i en samlet helbredsvurdering. En undersøgelse fra DR i 2018 viste desuden at BMI-grænsen for hvornår man tilbydes behandling tilmed svinger afhængigt af geografi med op til 20 kg, hvilket blot understreger den noget tilfældige (og kunne man gætte følelses- og kulturprægede) tilgang til hvem der vurderes egnet til behandling.

Et samkønnet par i fertilitetsbehandling som jeg fornylig interviewede til min master fortæller her om deres møde med BMI som gatekeeper:

a)”Vi fik udleveret en hel bog der hed ”overvægt og graviditet” og i den stod der at ifht. graviditet så handlede om at det at være tyk kunne påvirke ens cyklus så man fik svært ved at blive gravid. Men min cyklus er helt skarp på 28 dage og har altid været det, men det var der bare ikke noget snak om…det var bare ”Du er tyk”…”BMIet skal ned”. Bom. Det ramte mig megahårdt”

b): ”Det er det mest påvirket jeg overhovedet har set dig i hele det her år med insemination og ivf. det har været langt det hårdeste undervejs. Bagefter sad du bare og hang på mig og græd. Og jeg var så rasende… Og så gik jeg hjem og fandt alle de videnskabelige artikler jeg kunne og ingen steder stod der noget om infertilitet hvis man havde regelmæssig cyklus. Ingenting om vægt! Jeg var så vred”

Tilgangen i fertilitetsbehandlings-sektoren forstærkes sandsynligvis i graviditets- og fødselssystemet, hvor der nu sættes ekstra fokus på risikotænkningen fordi helbreds- og risikovurdering nu også omfatter det ufødte barn. BMI, og nogle gange alene den fysiske krop, det vil sige antagelser om et bestemt BMI og dermed et bestemt helbred, bliver stærkt regulerende for hvilken behandling man som tyk gravid tilbydes. Første kontakt med sundhedsvæsenet er typisk med praktiserende læge som også er den der visiterer til jordemodersystemet på det lokale hospital, men her hører jeg ofte om en bekymrende uigennemsigtighed hvor tykke gravide fortæller om e-boks indkaldelser til noget de ikke ved hvad er: ”Pludselig sad jeg og talte med en diætist. Jeg anede ikke hvorfor jeg var indkaldt, eller hvad det var jeg mødte op til og jeg blev så vred og ked af det bagefter”.

Jeg kender ikke til specifik forskning i dette og tilbuddene på landsplan varier fra region til region, og således beskriver jeg her alene ud fra mine egne oplevelser. (Jeg hører meget gerne fra jer, som har erfaringer omkring dette, I har lyst til at dele i kommentarsporet eller via pb).

Udover at de gravide i disse tilbud tilsyneladende oplever en tilgang og en kommunikation, som åbenlyst gør dem ubehagelig til mode, så er der tvivlen om hvorvidt et tilbud reelt er et tilbud: Ér det egentlig frivilligt at møde op til diætist-samtaler, glukosebelastning eller hos specialuddannede jordemødre i særlige kost og motions-forløb? Hvad sker der hvis jeg ikke gør? Synes de så jeg er en dårlig mor? Kan det påvirke hvordan jeg gerne vil føde? Og her er svaret entydigt: Ja, det er et tilbud. Nej, du skal ikke møde op. Nej, i princippet må det ikke påvirke noget. Det er helt sikkert at de i sundhedsvæsenet synes, de har rigtig gode grunde til deres tilbud og gerne underbygger det med bunker af evidens, men det ér frivilligt og det ér bare et tilbud – også selvom de glemte at sige det.

DR syd lavede sidste år en artikel om hvordan tykke gravide mødes af systemet og den bekræfter desværre mine egne erfaringer : https://www.dr.dk/…/gravide-kede-af-jordemoedres-vaegttyran….

Et særligt ”sprogligt jordemoder-greb” jeg også ofte hører refereret fra tykke gravide (samt andre minoriteter, hvor systemet ønsker specifikke livsstilsændringer) er at jordemoderen benytter en vending som: ”Jeg vil jo bare gerne være advokat for dit barn, det er jo mit ansvar i det her ikke?”. Det er en sætning, som jeg tænker dels er ment til at gøre følelsesmæssigt indtryk på den gravide (ved at spille på bekymringen for barnet), men samtidig også skal afbøde et socialt ubehag hos jordemoderen ved i en direkte dialog at kommentere på et andet menneskes krop og livsstil, noget som kulturelt betragtes som ømtåleligt (Det her er ikke personligt ment, det handler kun om min faglig omsorg for barnet). Det er samtidig en sproglig tilgang som bygger på en ide om at man kan adskille barnet fra den gravide krop, en tilgang som jeg generelt finder problematisk, men det er en anden historie som fører for vidt at gå yderligere ind på om end den er særdeles relevant i forhold til netop tykke gravide.

Ekstern Lektor ved kønsstudier på Lunds universitet og PhD stipendiat Bolette Frydendahl Larsen fulgte i 2009 i alt 26 jordemoderkonsultationer for at se på hvordan jordemødre gav kategorier som køn, klasse, etnicitet og race betydning i mødet med de gravide. Ikke overraskende viste studiet at vægt og livsstil spillede en stor rolle, ikke mindst i samspillet med de andre kategorier. Frydendahl viser således eksempler på hvordan fordomme, antagelser og stereotyper er en integreret del af fagligheden. Det er der for så vidt ikke noget overraskende eller kontroversielt i eftersom sundhedsvæsenet jo er en del af et omgivende samfund. Imidlertid konkluderer Bolette Frydendahl også at jordemødre netop derfor har potentiale til faktisk at bidrage væsentligt til en øget ligestilling og positive forandringer, men at dette i givet fald kræver en indsats fra jordemoderprofessionens side. En forkortet version af artiklen kan ses her: http://www.jordemoderforeningen.dk/…/faglig-indstik-respek…/

Artiklen ”Fat-shaming the pregnant: How the medical community fails the overweight moms” fra Huffington Post har set kritisk på hvordan tykke gravide mødes i det amerikanske sundhedssystem. Konteksten er her et helt andet system (hvor bl.a. læger spiller en langt større rolle i graviditet og fødsel og hvor mange sundhedstilbud koster penge), men mange af konklusionerne i artiklen er ikke desto mindre i mine øjne fuldt overførbare:

“Study after study finds that heavy people are routinely treated worse than normal-weight patients in doctors’ offices and that this discrimination can directly contribute to many of the diseases that we associate with obesity, such as heart disease and stroke, as well as mental health conditions such as depression and anxiety disorders”
Artiklen som er meget velunderbygget og kommer godt omkring emnet kan læses her: https://www.huffingtonpost.com/…/fat-shaming-pregnant-overw…

Hvis du overvejer at blive gravid eller allerede er det så er her 5 gode råd at huske på:

• Du har krav på forklaringer og gennemsigtighed i systemets ræsonnementer og vurderinger
• Du må gerne bede om betænkningstid ifht ”tilbud” og du må gerne takke nej
• Du har ikke pligt til at veje dig eller oplyse vægt hvis du ikke vil
• Overvej at tage en ven og støtteperson med (udover evt partner/e)
• Du har (også) krav på at personalet taler ordentligt til, og om, dig. Foreslå gerne personalet bestemte ord og vendinger du foretrækker
• Det kan være en god ide at forberede sig i graviditeten og teame op med venner, netværk eller grupper hvor du kan sparre og ventilere undervejs. Det kan være ensomt at bryde normer og stå igennem når man møder stigma og marginalisering, og man skal ikke være ensom når man er gravid og bygger familie. Eller nogensinde (Hjerte). For i modsætning til BMI så er ensomhed og minoritetsstress faktisk usundt
• Søg kilder og videns ressourcer på sociale medier hvor du føler dig spejlet, repræsenteret og respekteret. Visuel spejling og repræsentation gør en forskel og bekræfter dig i at du er et menneske – ikke et bmi.

Det var lidt om et par af de store linjer på området for fertilitetsbehandling og graviditet. Onsdag skal vi se videre på hvordan det så ser ud på fødselsområdet.

Følg også Camilla Tved på Instagram: https://www.instagram.com/camillatved/

Så blev det mandag og jeg har fået lov at overtage mikrofonen i diætkulturens peak-måned, hvor jeg forhåbentlig kan bidrage til at forstyrre billedet lidt.

Jeg er jordemoder og udover at skrive kandidat på master-programmet i sexologi på Malmø Universitet om queerseksualitet og fertilitetsbehandling, så arbejder jeg selvstændigt som jordemoder og sexolog i København. Jeg er også 41, ciskvinde og queer, har 4 børn, den yngste med en god ven som jeg bor i bofællesskab med.

Min første reaktion da FF tilbød mig et take over var egentlig at det var lidt af fejlcast. Der er ikke ligefrem mangel på tynde (hvide, kropskapable, cis) typer i hverken sundhedsvæsenet eller den private behandlerbranche og det er klart i det hjørne jeg kan kategoriseres, men jeg forsøger at være opmærksom på de erfaringer og blinde vinkler dette giver mig.

At arbejde med vægt og kroppe fra et tykpositivt perspektiv er bl.a. opstået på grund af inspirerende grupper som FedFront, men også fra de tykke klienter jeg har som selvfølgelig har krav på at jeg dygtiggør mig i at forstå hvad de møder i verden og hvilke ting der er på spil i de problematikker de kommer til mig med.

Som jordemoder og sexolog er kønsperspektiver og normkritik de bærende elementer i min praksis og med de metanormer, jeg har kørende på mine arbejdsfelter, har jeg brug for begge dele 😊. Og eftersom normer kendetegner sig ved at være usynlige for de som passer ind i dem, så tænker vi oftest slet ikke over hvor stærke reguleringsmekanismer de egentlig bliver for hvordan vi ser verden og hvordan vi er i den: Fødsler skal helst være ”naturlige”, kærlighed er stærkest når den kun gives til én af gangen, tænker man sex tænker man penetration, familier er jo mor, far og børn, taler vi mad taler vi i virkeligheden fedtprocenter, debatterer vi vægt handler det om sundhed, illustrerer vi begær bliver det med tyndhed, shamer vi går vi efter kroppen og det der kommer ud af den, tvinger vi nogen tvinger vi dem fysisk, vi regulerer med medicin og indgreb.

Kroppe, reproduktion og seksualitet har historisk altid været centrum for magtens regulering og styring så egentlig handler det ”bare” om at gå magtkritisk til tingene, men også om hele tiden at inddrage samspillet mellem elementer som krop, køn, hudfarve, funktionsniveau og klasse. Det er dels for at forstå den ulighed og marginalisering som de fleste af mine klienter oplever, men i lige så høj grad for at forstå mit eget fagfelt. ”Sundhed” står og blinker som et skrigpink neonskilt over al snak om vægt, kroppe og mad, og over hvad vi i samfundet lærer at se som smukt, attraktivt og sexet. Sundhedskortet trumfer alt, sundhed er naturvidenskab, sundhed er evidens og ”forskningen siger at..” sundhed er læger og autoriteter og lange uddannelser. Sundhed er klasse. Sundhed er med andre ord ikke til at komme udenom når vi taler kroppe og seksualitet og det er lidt af en størrelse at sætte spørgsmålstegn ved, hvad mange af jer jo nok alt for godt ved. I de næste 3 uger vil jeg prøve at dele med jer hvordan jeg som normkritisk og feministisk jordemoder og sexolog navigerer i alt dette i forhold til netop vægt og tykhed.

De første par opslag bliver med jordemoderhatten på: Vi skal først se lidt på fertilitetsbehandling, graviditet og fødsel, og dernæst på efterfødselskroppen og barselsperioden. Dernæst kommer jeg til at gå lidt kritisk til begrebet kropspositiv og se på hvordan kropspositivbølgen har væltet både den private behandlerverden og internettet og hvad det har betydet af godt og skidt. Dernæst står den på sex og seksualitet for resten af pengene – Hvordan lyst og liderlighed blev noget der var reserveret tynde mennesker, hvordan skønhed blev sundt og sundhed skønt, og hvordan man kan prøve at flå sit begær, sin krop og sin seksualitet ud af kløerne på noget så omfattende som en hel samfundskultur.

Jordemoder og sexolog Camilla Tved

Fertilitetsbehandling og graviditet

Camilla Tved har ordet