Før han opdagede, at jeg var tyk, havde vi en virkelig god kemi

in , ,

Da jeg skrev med en ung mand, jeg havde mødt via net-dating, kom han med en grim kommentar om tykke i en sms. Jeg skrev, at det syntes jeg ikke var pænt, og at den kommentar stødte mig personligt, selvom den ikke var til mig. Først her gik det op for ham, at jeg var tyk. I stedet for at sige undskyld blev han vred og mente, jeg havde sendt forkerte billeder af mig selv til ham. Jeg havde sendt flere billeder af mig selv til ham, og jeg troede, han havde fået det rigtige billede af min krop. Derefter skrev han en masse grimme ting til mig. Han følte sig åbenbart meget ramt på sin selvtillid - tænk at jeg troede at en fyr som ham, ville date en tyk kvinde som mig. Det næste jeg hørte fra ham, var da han sendte billeder af ham selv sammen med tynde kvinder - en tydelig besked om, at det var sådanne kvinder, han ønskede, og at jeg aldrig ville blive god nok til ham. Før han opdagede, at jeg var tyk, havde vi en virkelig god kemi og havde skrevet og ringet sammen i flere uger.

Du ville være rigtig pæn hvis du tabte dig

in

Sidste sommer var jeg ude at handle med to veninder. Vi står lidt spredt i en genbrugsbutik, da en fremmed mand kommer hen til mig og begynder at snakke til mig. Han siger, at hvis nu jeg bare tabte mig, så ville jeg være rigtig pæn. Han begynder at fortælle om sin veninde, der har tabt sig, og som er blevet rigtig flot af det. Jeg er så paf, at jeg ikke kan sige andet end “okay” og gå væk. Den oplevelse tænker jeg ofte på.

Sexuelt overgreb

in , , ,

Efter at have været udsat for et sexuelt overgreb af en mand jeg datede, fik jeg MEGET blandet respons, når jeg en sjælden gang åbnede op og fortalte mine nærmeste om hændelsen. De værste var 1) "Hør, du bliver jo nødt til at have sex på et eller andet tidspunkt. Tag det dog som et kompliment!" og 2) "Er du sikker på at det var overgreb? Altså, det er jo bare fordi, du er jo tyk, så er det ikke bare fedt at der er nogen der kan lide dig?". Begge udtalelser kom fra slanke "nære" venner.

Gigantisk hvalros

in

Jeg er grønlænder og tyk. Tilbage i april stod jeg i kø i en kiosk, hvor nogle mænd foran talte om, at ville købe en kæmpe eskimo. Den ene rettede den anden: “Det hedder en stor grønlænder!” Jeg troede et kort øjeblik, at det var et oprigtigt ønske om at kalde isen noget, der ikke er racistisk og tykfobisk. Men det viste sig, at være en ondskabsfuld leg, hvor de lod som om, de var politisk korrekte og fandt på flere og flere "alternativer" til det racistiske og tykfobiske isnavn, f.eks. gigantisk hvalros. Og det sjove i legen var så, at jeg stod lige der i køen og kunne høre det hele.

Jeg tvivler på hun siger sådan til tynde, hvide kvinder

Jeg er grønlænder i Danmark og jeg er tyk. Jeg havde fået ny læge fordi jeg lige var flyttet og tog derop for at blive testet for kønssygdomme efter et brud med en kæreste, der måske havde været mig utro. Da hun havde foretaget testen, sagde lægen: "Du må godt insistere på at de bruger kondom - hvis de ikke vil have dig uden kondom, skulle du tage at holde dig fra dem." Jeg tvivler på hun siger sådan til tynde, hvide kvinder, som skal testes. Jeg har ikke været der siden.

Kæmpe Eskimo

Jeg er grønlænder i Danmark og jeg er tyk. Da jeg lige var flyttet hertil var der stadig DSB-personale, som skubbede en lille vogn med drikkevarer, snacks og blade rundt i IC3-togene. Da stewarden kom til min plads ville jeg købe en kop kaffe, men jeg nåede ikke at sige noget før manden overfor sagde "du ska’ da vist have en Kæmpe Eskimo!" og stewarden grinede. Jeg burde vel have kigget den anden vej, men jeg fortsatte høfligt med at købe en kop kaffe og drikke den uden at nyde den overhovedet. Det racistiske og tykfobiske ordvalg til en is, har flere gange siden været kastet i hovedet på mig på den måde.

Der er en der har taget bacon og fløde ud af hendes indkøbskurv

in

Jeg skulle mødes med min veninde, hun havde lige været ude og købe ind. Da jeg siger “Hej smukke” bryder hun helt sammen. Der er simpelhen en eller anden klaphat der har taget bacon og fløde ud af hendes indkøbskurv og lagt nupopulver i i stedet. Hvad fanden foregår der? Jeg var i chok. Min veninde fortæller mig at det ikke er første gang hun oplever den slags. Nu ved jeg at tykfobi findes. Jeg er ikke længere uvidende, men jeg er rasende!

Jeg ved aldrig hvor jeg skal begynde

in , ,

Jeg ved aldrig hvor jeg skal begynde, når jeg skal forklare hvor ofte jeg er blevet udsat for tykfobi.

Skal vi starte ved begyndelsen, så starter det allerede som 6-7 årig hvor familiemedlemmer kigger på mig med dømmende blikke hver gang jeg rækker ud efter en småkage eller chokoladen, eller da jeg som pre-teen hos sundhedsplejersken får at vide at jeg skal tabe mig - alle andre har hvalpefedt, jeg er bare f*d.

Værst har været sundhedsvæsenet hvor jeg i mange år fik fortalt at mine uregelmæssige og ekstremt smertefulde menstruationer var fordi jeg var tyk. Hvor gang jeg græd af smerte, var svaret: “gå en tur”. Selv efter jeg blev diagnosticeret med en kronisk sygdom, og selvom der er manglende evidens på at tykhed og diagnosen hænger sammen, var svaret det samme. En massiv depression efterfulgte mange års kamp med smerter, her var svaret heldigvis ikke bare “gå en tur”. Endelig mødte jeg en læge der så og lyttede. 

Derudover har jeg, 30 år senere, svært ved at ryste sætningen; “ingen vil elske en f*d kvinde” af mig. Den er ikke min at eje, men det blev den og jeg kæmper stadig for at gøre den til den løgn, jeg ved den er.

Situationer som disse finder alt for ofte sted

En fremmed sagde på et tidspunkt til mig at jeg skulle blive vegetar, så ville jeg tabe mig..

En mand, der fem minutter inden havde prøvet at komme i bukserne på mig, klappede mig på maven og sagde at jeg burde tabe mig...

En facer på Nørreport spurgte om jeg ikke ville støtte den organisation han facede for, men da jeg på daværende tidspunkt var 16 år, sagde jeg at jeg desværre ikke kunne. Hans reaktion var at give mig elevatorblikket og sige til mig "maybe it's because you eat so much, that you look 18" 

Situationer som disse finder alt for ofte sted.

Nu skal du altså passe på, ellers får du diabetes

in , ,

Jeg har altid været en tyk person. Hele livet har jeg hørt kommentarer om min vægt og hvad jeg spiser fra min families side. Et gennemgående tema har været, at jeg er blevet bedt om at spise mindre og træne mere. Kommentarerne har rangeret fra "tag ikke en portion mere" til "nu skal du altså passe på, ellers får du diabetes". Mængden af kommentarer og det generelle negative blik på min krop, gjorde at jeg for et par år siden udviklede problemer med at spise.

Min mor gav mig penge for at tabe mig

in , , ,

Jeg er vokset op i 90’erne og 00’erne, hvor de her mavekæder var populære. Alle havde dem, så selvfølgelig ønskede jeg mig også en! Min mor fortalte mig dog, at det ikke ville klæde mig på grund af min størrelse. Kan huske jeg ordret skrev på min ønskeseddel: “Mavekæde. Hvis ikke mor synes jeg er for f*d!!!” 

Hun har også flere gange givet min søster og jeg penge for at tabe os, 500 kr. ved 5 kg, 1000 kr. ved 10 kg. Dengang synes jeg det var super nice, fordi jeg så fik ekstra lommepenge - nu, som voksen, er det noget jeg bearbejder hos min psykolog. 

Når mine børns vægt problematiseres af skolesundhedsplejersken, er jeg begyndt at sige fra.

Jeg har for nylig fået diagnosen fibromylagi

in ,

Jeg har de sidste 13 år levet med symptomer på denne sygdom. Det er i forvejen en sygdom, som mange læger ikke tror på, men gennem årene har jeg mødt mange spydige læger der gav min vægt grunden til de smerter jeg oplevede. Husker især en læge der sagde at det var klart at jeg havde ondt, når jeg rendte rundt med så meget vægt. Det skal lige siges, at jeg kom til denne læge pga. smerter i mine hænder og arme. For at få stillet diagnosen skal man til en reumatolog, jeg fortalte ham om mine tidligere oplevelser med læger og tykfobi. Han nævnte at han oplevede at mange tykke mennesker gik i mange år før en læge overhovedet ville henvise dem, så de kunne blive undersøgt for sygdommen. Det syntes han var ret problematisk, da det er bedst at den opdages tidligt, så man hurtigt får den rette medicin og redskaber til at håndtere sygdommen.

Det tog reumatologen 5 minutter at stille min diagnose. Det tog mig 13 år at få en læge til at lave en henvisning.

Sundhedsplejersken har ringet flere gange

in , ,

Min datter bliver snart 10. Sidst vi var ved sundhedsplejersken anbefalede hun, at jeg skulle få min datter ind i et program i DGI hvor hun skulle “lære at spise det rigtige”, som hun sagde. Og at hun på “ingen måde må tage mere på det næste år”. Det er da virkelig også fedt for en 9-årig pige at høre på.

Sundhedsplejersken har ringet flere gange siden og lagt beskeder på min mobil for at give mig information omkring det program. Har dog ikke svaret.