Mere graviditet og så lidt fødsel
V/ Jordemoder og sexolog Camilla Tved
”Humiliating and shaming patients does not lead to better medical outcomes. But as the research shows, it does cause people to shut down and avoid doctors. It also pushes people to internalize the stigma against being fat ― whether or not their weight is the real issue with their health”.
I fertilitetsbehandling kan man lidt forsimplet sige at målet er at opnå en høj graviditets-rate, men uden at gå (alt for meget) på kompromis med at det samtidig skal være ”bæredygtige” graviditeter med bedst muligt forløb og udkomme. I graviditetsomsorgen har sundhedsvæsenet generelt fokus på forebyggelse af graviditetsbetinget diabetes/sukkersyge, forhøjet blodtryk, samt på præ-eclampsi – (tidligere kaldet ”svangerskabsforgiftning”), hvor forhøjet blodtryk typisk er en del af sygdomsbilledet.
På alle 3 områder kan vægt spille en rolle i udviklingen af disse tilstande, ligesom kost og motion hos mange vil have en indflydelse på hvordan de udfolder sig. Derfor vil man som tyk gravid høre en del om dette og også om at det kan spille ind på barnets helbred. I praksis vil mange forebyggende tilbud og samtaler være målrettet gravide med bestemt bmi. (Se evt. mere om de store linjer ift. netop disse tilstande i artiklen fra Huffington Post som der også blev linket til i gårsdagens post: https://www.google.dk/url… )
En måde at strukturere forebyggelse og screeninger er ved at tage udgangspunkt i KRAM-faktorerne; Kost, Rygning, Alkohol, Motion. Her ses livsstilsfaktorer som afgørende at påvirke i forhold til befolkningens sundhed - og sund anskues for en stor del som noget man kan vælge at blive ved at tage noget ansvar. Her viser bl.a. norsk og dansk forskning godt nok at det er de samfundsmæssige og strukturelle linjer, som betyder noget for helbred mere end det er livsstilsvalg. Indkomst, bolig, arbejdsforhold, identitet og social position mv. har altså groft sagt mere at sige for helbredet end livsstilsvalg, fitnessabonnementer og hvor mange palæo-fetichister, man følger på instagram.
En stigende sundhedsmoralisme (såkaldt healthism) bygger netop på ideen om personligt ansvar for sundhed og dermed også på en forestilling om usundhed som konsekvensen af den enkeltes ansvarsfralæggelse og ”manglende rygrad”. Heraf opstår retten til at moralisere og ”tilrettevise”, og i samspil med tykfobi og diætkultur bliver det en giftig cocktail for tykke gravide og fødende. Har man dertil andre ting som f.eks hudfarve, køn, seksualitet eller kropsfunktion i spil, og det har de fleste selvsagt, så øges graden af stigma og marginalisering yderligere. Som følge heraf bliver en faktor som minoritetsstress dermed en mindst lige så relevant negativ faktor i graviditet og fødsel som en daglig pakke cigaretter eller et alt for højt blodtryk – og her har vi slet ikke berørt det åbenlyse i indflydelsen af stress på både nikotin- og misbrugstrang samt blodtryk 😉 (for mere om minoritetsstress se fx Meyer, 2003).
For gravide og fødende får skruen på ovenstående et ekstra twist fordi én populært sagt bliver til to og som beskrevet i en tidligere post indebærer det både et konkret ansvar, men medfører også samtidig et større og mere diffust kulturelt ansvar som bl.a betyder at andre, herunder sundhedsvæsenet, kan mene noget om den gravides opførsel, krop og valg og man pludselig bliver offentlig ejendom. Dette sker samtidig med en usynliggørelse af graviditeten, som mange tykke gravide synes er svær: Fordi man senere, eller måske slet ikke, bliver synlig gravid, så går man også ”glip af” meget af omgivelsernes begejstring og positive dialoger og erfaringsdeling med andre, som har født, og det kan opleves svært og sorgfuldt. Man er altså både hypersynlig som tyk gravid – typisk som (tyk) negativ stereotyp og ikke som menneske med egen agens, tanker og følelser, men samtidig er man også usynlig – som ”almindelig” (dvs ikke-tyk) gravid og fødende.
Jordemoderforeningen skriver på sin hjemmeside at ”Selvom man er overvægtig, kan man føde fint og uden problemer. Der er dog særlige ting, man skal være opmærksom på. Og selv om det kan være barskt at læse, så er det fakta”. Her gennemgås bl.a. fødselsmåde (på grund af øget risiko for komplikationer er risikoen for kejsersnit øget), smertelindring (især ift. epiduralblokade som typisk vil tilbydes tidligt i fødselsforløbet da de kan være sværere at anlægge) samt barnets størrelse (der tilbydes nogle steder ekstra scanninger fordi det angiveligt skulle være sværere at mærke barnets position og størrelse gennem ”det øgede fedtlag”).
Teksten i sin helhed kan læses her på Jordemoderforeningens hjemmeside her og den kan være gavnlig i at forstå hvilke vejledende retningslinjer jordemoderen arbejder ud fra, men jeg skal advare om sprog, tone og ”fakta” der kan være triggende: http://www.jordemoderforeningen.dk/…/sin…/artikel/overvaegt/
Afslutningsvis kan jeg retorisk spørge om tykhed kan spille negativt ind på fødsel. Ork ja. Det kan det. Kan det lade være? Ja det kan det så sandelig også og det er mere sandsynligt at det ikke spiller ind end at det gør. Er der andre ting, der også spiller ind på fødslens forløb? Her er svaret et rungende ja. En af dem er det igangsættelsesregime som sundhedsvæsenet i disse år administrerer, som medfører automatisk medicinsk igangsættelse af gravide der er gået mere end 41 uger over terminsdato. Det kan synes som et mærkeligt og derailende emne at bringe på banen, men pointen er, som flere gange tidligere, at perspektivere det fokus og pres som lægges på individet, her den tykke gravide og fødende, op imod det strukturelle og systemiske, her sundhedsvæsenet. En anden ting er, som beskrevet, stress og en presset psyke - og i mine øjne er der en stor og undervurderet risiko for at sundhedsvæsenets tilgang til vægt og graviditet/fødsel for tykke gravide fodrer ind i en, ofte livslang, oplevelse af at have en krop, som er forkert, for meget og ude af fysisk funktion. Og lav tillid og tiltro til egen krop har som bekendt aldrig bragt nogen fødende noget godt.
Førnævnte betyder i øvrigt ikke at man pinedød skal elske sin egen krop for at få en god fødsel - men at arbejde på at få en vis tillid til at den kan føde et barn uanset mængden af kropsfedt, uanset BMI og uanset et system, som meget uheldigt alt for ofte får signaleret en god portion mistro til at man kan - så er ”fødeselvtillid” et godt og afgrænset mål at sigte efter. I mine øjne, og dette er sandsynligvis kontroversielt at sige i dele af sundhedsvæsenet, så er dét mål en langt bedre investering at gå efter end bestemte vægtmål.
Det er imidlertid også noget af en opgave og lettere sagt end gjort. Som i forrige post slutter vi derfor af med et par gode råd og derefter lidt inspiration og links.
• Daglig bevægelse er godt for fødslen. Find noget der spiller for dig – youtube-yoga er ikke ringere end det lokale 1500 kroners yoga-hold med tynde hvide mennesker i matchende 1500 kroners yoga-tøj, gå-ture er groft undervurderede både for hoved og krop, og du kan også tage initiativ til at samle dit eget hold med ligesindede og finde en cool underviser. Formålet her er ikke vægttab eller kropstæmning, men at oparbejde god bevægelighed i leddene, få trukket vejret ordentligt og lige finde ud hvad kroppen kan og ikke kan. Svømning er toppen – men det kræver at du orker omklædningsrum og svømmehaller – find evt. nogle at følges med. Eller bare drop det.
• Prøv at tosse lidt rundt derhjemme som højgravid – Hvilke stillinger fungerer? Hvad fungerer ikke? Sørg for at din fødselspartner/e har styr på det, der virker for dig så de/n kan støtte dig under fødslen. Du ved, hvad der fungerer for din krop, bare husk at variation og stillingsskift er vigtigt undervejs, fordi det hjælper barnet ned gennem bækkenet og reelt afkorter fødslen.
• Overvej hvad du har lyst til ift. tøj på fødestuen. Du er ikke forpligtiget til at klæde om til hospitalstøj – du må gerne føde i dit eget og smide det ud bagefter. Du må også gerne være blufærdig undervejs og bede om tæpper, forhæng og låste døre – det er din krop.
• Husk at supplere al den risikoinformation du (sandsynligvis) får. At systemet kategoriserer dig som risiko-fødende betyder ikke, at du ikke har krav på al den gode, sjove, styrkende og lærerige tilgang som andre fødende bevidst og ubevidst har tilgang til.
• Har du overvejet hjemmefødsel? Her kender du omgivelserne og føler dig tryg, her ved du hvad møblerne kan holde til, du styrer selv lyssætningen og kan spise hvad du vil - tryghed kan betyde ekstra meget for normbrydende fødende. Bliver du afvist at føde hjemme så kræv en forklaring og få evt. en second opinion. Måske finder du ikke nogen som vil anbefale dig det og må sadle om, måske gør du. Det er værd at forsøge.
• Risikotænkning er…ja…risikotænkning. At der er en procentvis risiko for noget betyder, at der er en procentvis chance for noget andet. Få hjælp til at afveje og perspektivere de tal og fakta du modtager i forhold til fødsel hvis det overvælder dig. Og husk at man godt må sige nej tak til information.
• Som normbrydende fødende får man øvet sig i grænsesætning. Det bør man i hvert fald, for det kan hjælpe til at bevare din mentale sundhed og styrke dig i at træffe valg, der fungerer for dig og din familie. Tag opgaven seriøst og øv dig sammen med enten nære venner eller en fagperson – Hvad siger man til folk der gerne vil sige ting, du ikke vil høre? Hvad siger man til folk, der rører ved en uden tilladelse? Hvordan beder man en sundhedsperson tale på en anden måde? Hvordan insisterer man på en timeout og tid til at overveje et ”tilbud”? Øv dig i trygge rammer, mærk efter hvornår du bliver vred/ked/glad/energisk.
• Er der en masse emotionelt arbejde forbundet med at være tyk fødende og er det uretfærdigt, at du skal deale med det oveni alt det andet du skal deale med, når du pludselig står i den livsomvæltning, det er at skulle stifte familie? Ja. Det er der, og ja, det er det. Det er uretfærdigt. Punktum.
• Find tykpositive fællesskaber, find allierede og opsøg ting, der styrker dig i at du hverken er alene eller forkert. Illustrationer til viden om fødsel består helt overvejende af tynde, hvide, skønhedsprivilegerede, heteronormative, ciskønnede kvinder. Ignorer dem og find alternativer som bekræfter dig!
Inspiration og links
Plussizebirth.com: Omfattende ressourceside grundlagt af aktivisten Jen McLellan som også har podcasten podcasten Plus Mommy. Konteksten er et amerikansk sundhedsvæsen og der vil være en del konkret viden, der ikke kan overføres og bruges, men meget kan og så er der links til fotogalleri, tyk-venligt graviditetstøj osv. Siden har sine svage sider, den er meget binær og til tider ret kønsstereotyp og relativt heteronormativ. Der er en hel sektion omhandlende fertilitetsbehandling, som er rigtig god og omfattende.
Plus Mommy. Hostet af førnævnte Jen McLellan. Har samme ulemper som plussizebirth.com, men også rigtig mange gode og interessante episoder om både fertilitet, graviditet, fødsel og barsel. Tjek også @plusmommy
The fat sextherapist aka Sonalee Rashatwar kan følges for masser af god inspiration om sundhedspolitik, reproduktion, sex og intersektionel aktivisme på @thefatsextherapist. Hør også altid interview med Sonalee i den altid fantastiske sex-podcast Unscrewed i episoden A family heirloom.
For en sjov og positiv lytteoplevelse om fødsel, uden distraherende normative billeder – lyt til Den orgasmiske fødsel.
Tyk- og kropspostive Taynee Tinsley laver fine poetiske illustrationer af især barselskroppe og amning.
Den hollandske illustrator, nonbinære Hilde Atlanta har udover egen instragram to fantastiske projekter: @yourewelcomeclub for et charmerende sex- og kropspositivt univers hvor der også er gravide af alle slagser, samt projektet@thevulvagallery.
@Feministmidwife er den amerikanske udgave af mig selv og ofte en inspiration.
@badassmotherbirther er en feministisk doula og fødselsaktivist med masser af seje og inspirerende fødselsvideoer, også af tykke fødende.
Sarah Lewin og Meghan Davidson har begge sundhedsfaglig baggrund og er specialuddannet i tyk- og kropspositiv tilgang til graviditet, fødsel, amning og familiedannelse. Se fx denne for et anderledes take på tingene (– og se evt bort fra kilden): https://www.nationaleatingdisorders.org/…/decentering-weigh…
Podcasten The radical therapist er ikke en jeg selv lytter ofte til, men lige præcis dette afsnit af den lærte mig en del, da jeg i sin tid selv gik i gang med at forstå og arbejde mere fokuseret med mine egne blinde vinkler. The radical therapist episode 48, juli 2018: anti-fat bias and weight stigma in psychotherapy. Det er væsentligt mere let tilgængeligt, pragmatisk no bullshit snak end det umiddelbart lyder til 😊
Tjek evt også antologien ”Heavy burden – stories of motherhood and fatness” af Verserghy og Abel som netop er udkommet og som jeg selv lige har bestilt og virkelig ser frem til at læse.
Det var vist nok jordemoder-rant for i dag. På tirsdag står den på barselskroppe, amning, sociale medier og begrebet kropspositivitet og det der med at elske sig selv…