Skinnyshaming?

Samira Nawa Amini har et debatindlæg i Jyllands-Posten, hvor hun hævder, at det er på tide, der tages hensyn til de tynde, nu hvor de tykke kræver retten til accept. Selvfølgelig skal alle mennesker være her uanset størrelse og form. Det er dog dybt problematisk at sidestille det at være tynd og det at være tyk i et tykfobisk samfund.

>>Den perfekte krop har længe været debatteret og fokus har længe været på, at unge kvinder som er let overvægtige ikke skal føle sig tykke og gå på unødvendige slankekure fordi de vil ligne de ultraslanke modeller i modemagasinerne. Fatshaming - altså at udskamme folk fordi de er tykke - er et fænomen. Men vi er også nogle, der oplever ‘skinny-shaming’ - som om vi er de usolidariske, der har forsøgt at blive tynde og endda er lykkedes med det.<<

Ovenstående citat er problematisk på 4 måder:

1) Det er meget tydeligt, at ”unge kvinder som er let overvægtige” i denne optik har fået lov at være som de er. Alle andre slags ”overvægtige” ser ikke ud til at nyde godt af Aminis og den gængse tilladelse til at være tyk.

2) Det at være tynd kan afstedkomme urimelige kommentarer fra enkelte, som synes det ikke er pænt at være tynd. Det har Amini oplevet, og det burde ikke ske. Men det er på ingen måde sammenligneligt med at være tyk og dermed placeret i en andetgjort gruppe, der ikke har samme adgang til arbejdsmarked, sundhedsvæsen og almen anderkendelse som menneske.

3) Amini oplever ’skinny-shaming’ som om hun er usolidarisk og er lykkedes med at blive tynd, selvom hun ikke selv har valgt at være tynd, men bare er det fra naturens side. I lige præcis denne udtalelse ligger jo selve erkendelse af, at hun har et privilegium. Amini føler, hun oplever misundelse. Sådan er det, når man tilhører en priviligeret klasse, og der bliver rokket ved samfundets privilegier. Der har været mange røster i debatten gennem årtier, der hævder at det er hårdt at være rig, hårdt at være hvid, hårdt at være cis osv.

4) Amini har enten ikke fulgt med i eller ikke forstået den tykaktivistiske debat, som hun mener har kørt længe – eller også er hun yderst bevidst om denne debat inklusiv debat af sprog og vælger alligevel at bruge ordene ”overvægtig”, ”føle sig tyk” m.m.

/Sofie og Dina

Link til ”Please Stop Complaining When People Call You Skinny” af Justine Wood, en kritisk boganmeldelse af Emma Woolf’s ”The Ministry of Thin”, som handler om at det er hårdt at være tynd:
http://www.mamamia.com.au/skinny-shaming-fat-shaming/

Link til ”We Need To Talk About Thin Privilige” af Melissa A. Fabello, en slank skribent, som fuldtud anerkender, at det ikke er i orden at sige, tynde mennesker er grimme – men at det ikke er en del af et systemisk had mod en bestemt gruppe mennesker:
http://www.mamamia.com.au/thin-privilege-fat-shaming/

Link til det omtalte debatindlæg i JyllandsPosten:
http://jyllands-posten.dk/…/ECE…/det-er-grimt-at-vaere-tynd/

Vi følger op på gårsdagens opslag om dokumentation og forskning.

Når man taler med folk om kropsaktivisme og særligt tykhedsaktivisme, vil deres første spørgsmål og største undren ofte være ”men hvad med sundhed?” – udtryk for denne undren er meget forskelligartede, og det er ikke en sjældenhed at det formuleres markant mere uhøfligt.

I FedFront mener vi at der er en bottom line i denne her snak: Uafhængigt af om man kan efterleve diverse sundhedsidealer eller om man har en sygdom, så SKAL man behandles med respekt, man skal have adgang til arbejdsmarkedet og diverse sociale platforme, ligesom andre mennesker, længere er den ikke!

Vi er klar over at det ikke er alle der er med på det der med at alle mennesker skal have ret til at være her og have adgang til basale vilkår. Vi er også klar over at majoriteten af den danske befolkning har den holdning at tykke mennesker de facto er en byrde for velfærdsstaten, og at dette er selvforskyldt. Hvis nu man bor sammen med en af dem der tænker på den måde, eller på anden måde er tvunget til at interagere med dem, så kan det være rart at have nogle argumenter og noget viden i baghånden.
Derfor bringer vi i dag denne blogpost, som er en slags gennemgang af argumenterne for hvorfor man ikke bare kan sige at tykhed per definition er noget der handler om helbred. Teksten er ikke uproblematisk – det er svært at finde tekster der er fuldstændigt på linje med hvad vi i FedFront mener. Vi mener dog at der er vigtige pointer i denne tekst, og så må man have for øje at bevægelsen har eksisteret længe og er i konstant udvikling.

Lad os håbe at læsning som dette kan være et springbræt der vil lede folk videre til at kunne se det absurde i at afkræve en befolkningsgruppe deres helbredsoplysninger før man vil acceptere dem som valide subjekter.

FedFront understreger: helbredsstatus er privat og man har ikke ret til at spørge ind til folks sundhedstilstand med mindre man er blevet inviteret til det.

God læsning og fortsat god dag.
/Andrea, Sofie og Dina

Blogpost: https://kateharding.net/…/but-dont-you-realize-fat-is-unhe…/

Arbejdsmarked og sundhed

FedFront har eksisteret siden februar i år. I den korte tid har vi opgivet at tælle alle dem, der råber og skriger om at vi ikke konstant linker til uvildige medier. Vi synes det er smaddersynd for dem, at deres Google er gået i stykker, så her er et par links fra forskellige medier.

Tykke mennesker bliver diskrimerede på arbejdsmarkedet. Her er en BBC-artikel, der bl.a. berører en dansk sag, og en dansk artikel om forskellige sager, hvor denne negative særbehandling er forekommet.

http://www.bbc.com/…/20161130-fat-people-earn-less-and-have…

https://www.avisen.dk/fyret-efter-tre-dage-for-at-vaere-for…

Og vi fortsætter med en amerikansk artikel om læger, der forsømmer tykke patienter, og en artikel fra Dansk Sygeplejeråds fagblad, hvor der står sort på hvidt at sygeplejersker diskriminerer tykke patienter.

http://www.cbsnews.com/…/fat-phobic-doctors-refuse-to-trea…/

https://dsr.dk/…/sygeplejerskers-forestillinger-om-overvaegt

/Dina

FedFront får en masse had og vrede

FedFront får en masse had og vrede fra folk, som synes tykke mennesker skal holde kæft og acceptere den undertrykkelse, der finder sted.

Hadet kommer primært fra de folk, som hader feminister, queers, bøsser, lesbiske og transpersoner. Hadet kommer også fra de folk, som synes det er MEGET forvirrende og udemokratisk at en flødebolle hedder en flødebolle i stedet for et forældet racistisk ord.

Men de folk gad vi i forvejen ikke hænge ud med, så intet er tabt. Værsgo' at give jer til kende ved at håne eller rase over at FedFront kan lide flødeboller.

/Dina

Guide til ikke-tykke

Trods en noget binær retorik omkring køn (hvilket FedFront på ingen måde bakker op om!), så er denne tekst en rigtig fin guideline til ikke-tykke der går og undrer sig over hvordan de skal forholde sig til alt det her med tykhedsaktivisme og fatshaming. FedFront vil gerne understrege at alle mennesker er forskellige, og at de behov én person har for adfærdsændringer fra sine slanke og tynde allierede ikke er universelt gældende for alle andre der har en tyk krop.

Dette blogopslag beskriver nogle af de måder at forstå tykhed på som er herskende ude i verden og på de sociale medier, og der skrives også lidt om hvordan fedtfobi og misogyni er forbundet med hinanden.

/Andrea

Hvordan er man en god tykallieret?

En allieret spurgte FedFront hvad man kan gøre, hvis man ikke selv er tyk, men bliver vidne til fatshaming. Det var et godt spørgsmål. Fatshaming forekommer i urimeligt mange situationer og på flere forskellige måder. Der kom et godt svar på spørgsmålet med en beskrivelse af hvordan fatshaming kan foregå:

>> Jeg går igennem en park med en veninde, hun trækker sin cykel. En fremmed, ingen af os kender kommer hen til os og begynder at stille mig nærgående spørgsmål og snakke om, at jeg ikke kan være det bekendt over for min kæreste (læs min veninde). Han går igang med at shame mig voldsomt med en attitude i stil med: Hvorfor gør du det mod dig selv og din kæreste.

Det er ud på aftenen og jeg havde ikke set den komme - og har det faktisk virkelig dårligt med det. Jeg ved ikke hvad manden vil, eller hvordan jeg skal reagere eller hvad jeg skal gøre, men min veninde sætter farten op. Hun bruger sin cykel til at holde manden på afstand (altså ved at føre den lidt ud fra kroppen og dermed presse ham til at holde afstand). Hun siger intet til ham, men skærmer ligesom mig fra ham. Efter 50-100 meter giver manden op. Da vi er kommet lidt væk vender hun sig mod mig og spørger hvad det gik ud på og siger til mig, at jeg ikke skal lytte til idioter som ham.

Jeg havde det stadig ret dårligt, men det var en fantastisk hjælp! Og det var faktisk rart, at hun ikke validerede ham ved at indgå i dialog, men ligesom bare lagde stilen, at vi ikke skulle indgå i dialog med ham, da det tydeligvis ikke ville føre noget godt med sig. <<

Fatshaming og andre typer diskrimination af tykke mennesker foregår HELE TIDEN! At afvise den beskrevne situation som værende et enkeltstående tilfælde med en ubehagelig forbipasserende og en tyk person, der bare var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt - er det samme som at skrive sig selv ind i det tykfobiske mønster, der undertrykker tykke mennsker.

Ovenstående eksempel illustrerer meget godt det had, der er til tykke mennesker. Hver eneste gang man som tyk bevæger sig ud i det offentlige rum, skal man være forberedt på, at vidt fremmede mennesker (såvel som venner, familie og bekendte) mener, de har evnen til at vurdere hvad der er pænt og/eller sundt samt retten til at lade den tykke person vide, hvad deres dom nu engang er, i forskellige former for agresioner. Denne negative forholden sig til andres menneskers udseende bunder i at disse mennesker simpelthen føler de sig bedre end tykke mennesker og derfor har ret til at nedgøre enhver tyk person på deres vej.

Fatshaming og diskrimination af tykke mennesker skal stoppe! Alle mennesker er lige meget værd uanset størrelse og form!

/Dina

#NotAllThinPeople

Tak for en livlig uge med masser af Love & Support fra tykke og tynde, venner og allierede. Der skal også en lyde en tak til de skeptikere, som mener at FedFront, ved at sætte fokus på diskrimination af tykke mennesker, faktisk gør sig skyldige i at undertrykke slanke mennesker.

Vi vil gerne understrege, at FedFront (selvfølgelig) ikke hader slanke mennesker! FedFront kræver at chikane mod og undertrykkelse af tykke mennesker ophører.

Når man er tyk, skal man altid være forberedt på, at nogle vil råbe ad en på gaden. Man skal være forberedt på fordomme om ens intelligens og formåen. Det er ikke rimeligt!

Bare det at være tyk og træde ind i det offentlige rum (for ikke at tale om alle de forskellige private sfærer) indebærer højrisiko for chikane og hadefulde tilråb - alene fordi man er tyk. Det sker hele tiden! Vi vil ikke finde os i det! Og for en god ordens skyld vil vi gerne understrege, at ingen skal chikaneres pga. størrelse eller form, ingen skal dømmes uden for fællesskabet.

/Dina

#NotAllThinPeople #SomeOfOurBestFriendsAreSlender

Der er nogle blå politikere, som er blevet voldsomt stødte over, at vi ikke har tid til at 'debattere' vores ret til at eksistere med dem

Der er nogle blå politikere, som er blevet voldsomt stødte over, at vi ikke har tid til at 'debattere' vores ret til at eksistere med dem – det er ikke til debat! Vi eksisterer! Selv Information kunne ikke lade være med at mene, at vi ikke var en helt rigtig bevægelse. Lige fra vores allerspædeste opstart i februar, stod folk klar til at pille os ned. Vi fik skudt i skoene fra både højre og venstre, at vi ikke har lov til at kalde os en antikapitalistisk bevægelse, fordi Marx var ligeglad med tykke mennesker, og at vi nok ikke kendte forskellen på kapitalisme og konsum.

Here's the thing – og det ville de også selv kunne se, hvis de ikke var så overbeviste om at tykke mennesker ikke er i stand til at læse og forstå kapitalismekritik – FedFront's kamp er det allermest grundlæggende i antikapitalistisme:

FedFront er antikapitalistisk fordi kampen handler om underklasse og herskende klasse. Og hvis man er helt blå og mener at enhver bare personligt kan bevæge sig ud af en klasse, så er der jo ikke meget at diskutere. Og hvis man er Information, kan det være man lige skal tage sin kreative-klasse-medie-privilegie-hat af og finde en siddeplads.

Tykke mennesker udgør en underklasse af flere forskellige årsager, bl.a. fordi:

1) Lønforskellen mellem slank og tyk er større end lønforskellen mellem kvinde og mand
2) Tykke mennesker har sværere ved at finde arbejde
3) Tykke patienter nægtes adgang til ligeså grundige lægeundersøgelser som slanke får
4) Tykke mennsker holdes nede med hån og had i hverdagssituationer og de kulturprodukter vi omgives af

Derudover skal tykke mennesker dagligt forholde sig til alskens fordomme – f.eks. at som tyk er man dum og doven. Det kan give sig til udslag i at politikere, journalister, forskere osv. mener, at tykke ikke er i stand til eller ikke gider læse Marx eller Habermas.

Thinsplaining forekommer når f.eks. en gruppe tykke mennesker positionerer sig på en bestemt måde, hvorefter en eller flere aviser samler folk fra nær og fjern til at sige, at de tykke mennesker har positioneret sig forkert, for det ved de tykke mennesker nok ikke selv noget om.

At tykaktivister behandles med negativ forskelsbehandling er decideret udemokratisk og desværre ikke nyt. Man kan læse om den første danske stemme i denne debat, DE TYKKES BEFRIELSESFRONT som blev stiftet for 11 år siden, og deres oplevelser i medierne. Den modstand, DE TYKKES BEFRIELSESFRONT mødte i forsøget på at komme til orde på lige for med alle andre, er beskrevet i Kvinden & Samfundet, som havde Tyk som tema i 2010.

Her er linket til FedFront's modsvar i Information den 25. april. I dette modsvar er et link til den oprindelige artikel bragt i Information: https://www.facebook.com/fedfront/posts/1811711849156437?hc_location=ufi

I kommentarfeltet på vores facebookpost fra den 25. april 2017 kan man se at både journalisten bag den artikel, som FedFront reagerede på, samt en af meningsdannerne i artiklen, har været inde på vores page og owne up med en undskyldning. Tak for det! Til deres og alle andres forsvar kan siges, at fatshaming og fordomme om tykke mennesker - samt manglen på forståelse for at tykke mennesker udgør en minoritet - er så udbredt en del af vores kultur og samfund, at det finder sted hele tiden og alle vegne. Og det kræver, at der stilles skarpt på det, før vi kan ændre på det. FedFront stiller skarpt!

En opsang til slanke mennesker

Af Dina Amlund

Det er helt naturligt, at man som slank ikke har tænkt over dette før. Det er ikke skældud over hvad man tidligere har sagt og gjort, men en opfordring til hvordan man taler fremadrettet:

Lad være med at sige, at du ”føler dig tyk.”

At være tyk er at være et stigmatiseret menneske. Når slanke mennesker siger, de føler sig tykke, er de med til at opretholde magten hos slanke mennesker. Det forekommer i situationer, hvor de slanke måske lige har spist og burde sige de føler sig mætte eller fyldte, måske oppustede. Eller en situation, hvor noget tøj er for småt enten fordi tøjet er krøbet eller kroppen er blevet større, eller fordi de befinder sig i en butik, hvor en beklædningsgenstand kun findes i en mindre størrelse end vedkommende passer. Det kan også bare være på en dag, hvor vedkommende ikke føler sig tilfreds med sit udseende af alle mulige årsager. I alle tilfældene vil det være en situation, hvor vedkommende har nogle negative tanker om sig selv – og derfor identificerer problemet som at føle sig tyk. Man er således med til at fastholde overmenneske/undermenneske-problematikken. Som tyk er man forkert, og hvis man føler sig forkert, så føler man sig tyk.

Det er naturligvis et problem, at den slanke ikke er tilfreds med sig selv. Men det er et endnu større problem, at den tykke skal høre på, at den slanke ”føler sig tyk”.

Grav dybere og sig, hvorfor du har en følelse af at noget ikke er, som det skal være. Måske har du bare en dårlig dag, hvor du af en eller anden årsag føler dig udsat pga. dit udseende? Tykke mennesker er altid udsatte pga. deres udseende. Det er naturligt at være bange for at miste dine slankhedsprivilegier. Derfor: glæd dig til den dag, hvor alle mennesker uanset størrelse og form er lige!

At sige man føler sig som et ord, der beskriver en stigmatiseret befolkningsgruppe, er ikke i orden. ”At føle sig tyk” kan sammenlignes med andre dårlige sprogvaner som f.eks. at sige, at man ”føler sig fattig,” når man lige har brugt 10.000 kr. på sko og må spare resten af måneden. Og at man ”føler sig handicappet”, når man har favnen fuld af sine nye sko, og ikke selv kan åbne døren.

Sproget er et vigtigt redskab i kampen for frihed

Tykaktivistiske fora verden over ryster op i sprogbruget ved at opfinde nye ord, bruge gamle ord på en ny måde - og nægte andre gamle ord. Her er tre af de vigtige, som enhver bør blive bekendt med:

'TYK' er et neutralt beskrivende ord. Det betyder bare tyk – intet andet. 'Tyk' og 'tynd' kan stå i modsætning til hinanden afhængig af sammenhængen. Det kan f.eks. 'orange' og 'lilla' også, uden de i sig selv mister deres neutralt beskrivende funktion. Brug ordet tyk uden at være bange for det. Tyk oversættes på engelsk til ordet Fat. Fat is a neutral word. De engelsksprogede tykaktivister er kommet op med ordet 'fatness', som vi oversætter til 'tykhed', da der er behov for et neutralt substantiv/navneord.

'FED' har visse konnotationer, hvilket gør det til et problematisk ord. Det er det ord, som oftest er brugt som skældsord. Og det lægger sig op ad det medicinske ord 'fedme', som sættes sammen med negative og stigmatiserende buzzwords som 'fedmekurve' og 'fedmeepidemi'. Fed er også et slangord fra ungdomsoprørets tid og bliver brugt i positive sammenhænge.
Pas lige på med ordet 'fed': Vi kan selv bruge det - men stop dig selv hvis du bruger det til at beskrive andre menneskers tykhed - især hvis du er slank. Fed oversættes på engelsk til Obese. Obese is not a neutral word. (Og lad venligst være med at lade som om det er forvirrende, at et enkelt ord kan bruges af minoritetsgruppen selv uden at alle andre kan eje det. Det er ikke svært at forstå, at et problematisk ord kan bruges af nogle og ikke af andre - men det er muligvis svært at acceptere, hvis man ikke har lyst til at afstå den sproglige magt, man ellers altid har haft.)

'OVERVÆGTIG' er et undertrykkende ord. Ordet i sig selv er kun skabt til at stå i modsætning til ordet 'normalvægtig'. Det er designet til selve magtstrukturen:
Slanke mennesker = med normale mennesker
Tykke mennesker = unormale mennesker.
Brug af ordene 'normalvægt' og 'overvægt' opretholder skellet mellem gode og dårlige / rigtige og forkerte mennesker.
Undlad at bruge ordene overvægtig/e og overvægt. Overvægtig/overvægt oversættes til det engelske Overweight. - Over which weight? The normal one. (I visse tilfælde oversættes overvægt til obesity.)

/Dina

Tykke mennesker har ikke selv valgt at være en minoritet!

Af Dina Amlund

Der er stemmer i debatten, der ønsker at afvise FedFront som en bevægelse. Folk som invender at ”Tyk er ikke en kultur”.

Tykke mennesker har ikke selv vagt at være andetgjorte – man bliver andetgjort af dem, der har magten til at definere hvad normen er, og til at ekskludere andre mennesker, for at opretholde normens magtstrukturer.

Tykke mennesker fratages deres menneskelighed på mange måder:

• Tykke mennesker bliver stereotypificerede i høj- og popkultur.

• Tykke mennesker bliver råbt ad på gaden.

• Tykke mennesker bliver beskyldt for at ligge samfundet til last og endda for at være ansvarlig for klimaforandringer m.m.

• Tykke mennesker afvises hos læger med besked på at tabe sig uden at blive undersøgt for de symptomer, de går til læge med.

• Tykke mennesker frasorteres ved jobsamtaler.

• Tykke mennesker enten aseksualiseres eller hyperseksualiseres.

Tykke mennesker har ikke valgt at blive placeret uden for normen. Tykke mennesker har ikke valgt at blive diskrimerede.

Tykke mennesker står nu sammen og danner en protestkultur. Det er en naturlig følge af den umenneskeliggørelse og undertrykkelse, vi er udsat for.

At der er nogle tykke mennesker, som bliver vrede over FedFront på samme måde som mange slanke mennesker bliver, handler i høj grad om den skyld og skam mange minoritetsgjorte mennesker har følt, når negative prædikater er blevet tvunget ned over dem. Derfor er det meget naturligt at gøre alt hvad man kan for at blende ind med normen.

Der er slanke mennesker, som raser over FedFront fordi de ikke vil miste deres privilegier som værende mere værd end tykke mennesker. Og der er tykke mennesker, som i forsøget på at undgå tykstigmaet råber højest i kampen om at rase mod og hånliggøre de tykke mennesker, der kræver at blive behandlet på lige for med alle andre.

FedFront vil tykstigmaet til livs! Vi kæmper for at alle uanset størrelse og form er lige meget værd.

Elsker du Matador?

Af Dina Amlund

Siden 1978 har tv-serien Matador kørt mange gange på DR i den bedste sendetid. De fleste er nok enige om, at fortællingen om Korsbæk er noget af det allermest strålende blandt dansk populærkulturs arvesølv. Det er en meget elskelig føljeton – men der er også gode grunde til at være vred på Matador.

Fatshaming er en del af hvert eneste af de 24 afsnit. Karakteren 'Fede' er et godt sted at starte. Skuepilleren Benny Hansens vigtigste opgave som Fede er at spise. Han spiser i stort set alle de scener han med i. Derudover taler han om hvad han skal spise til næste måltid. Alle hans venner griner af hvor tyk han er med kommentarer som ”Pas på malerstigen ikke knækker, Fede!” til stor moro for alle i Jernbanecaféen og rundt omkring i danske TV-stuer. Den måde han bliver filmet på, den måde han er instrueret i at spise og til at se forskrækket ud, når der er jokes om at der ikke er mere mad gør ham til et comic relief i serien – karakteren Fede tjener ikke andet formål end at få de andre karakterer og seerne til at grine af hans blotte eksistens som tyk menneske.

Det er også en joke at Tante Møhge, spillet af Karen Berg, spiser og drikker konstant. Det bliver en pointe i fortællingen om den forvirrede 100/90 års fødselsdag, at hun var ”et kraftigt pigebarn”. Hun er en konstant ædende, komisk figur, krævende og utiltalende. Da Enkefru Fernando Møhge dør i sidste sæson, har forfatterne set det nødvendigt at introducere Murermesterinde Jessen, udødeliggjort af Bodel Udsen. For at seerne ikke skulle savne grinene over Tante Møhge, er der nu en endnu mere ædende og vulgær kvinde, som ”ikke har lyst, men trænger”. Det sjove ligger i at de andre karakterer og seerne hurtigt kan blive enige om Murermesterinden ikke har brug for noget som helst. Udover at grovæde som Fru Møhge, taler Fru Jessen gerne om hvor mæt hun er, gnider hånden over maven og underholder selskabet om hvordan hun mærker ”trykken for tarmene”.

Den eneste tykke karakter i serien, som ikke skal høre for sin tykhed hele tiden, er Laura. Hele Danmarks Laura, personificeret af Elin Reimer. Hun er en good fatty – sådan en, der ikke har skyggen af seksualliv eller romance. En, der kender sin plads som tyende for de slanke mennesker ovenpå. Hun kunne ikke drømme om at iklæde sig andet end sin uniform og sit sorte tøj. Hendes krop bliver godt skjult i det tækkelige tøj, som hendes løn og position dikterer, mens hun er god til at komme med stikpiller om at Fru Møhge da ellers har fået boller nok og Murermesterinden ikke ser ud til at trænge til noget.

Et par af de magtfulde mænd i serien, en birolle som f.eks. Konsulen spillet af Karl Stegger, kan få lov at være tykke uden at deres eksistens skal være grinagtig for andre Korsbækborgere og tv-kiggere. Men mænd i de lavere samfundsklasser og kvinder i alle samfundsklasser skal udstilles og latterliggøres, hvis de er tykke.

Selv Ingeborg! Den mest godhjertede og populære karakter, spillet af Ghita Nørby, holder forfatterne ikke for god til at lade seerne vide, at det er latterligt at være tyk. Ingeborg siger til ægtemanden Mads i forbindelse med, at han overtager titlen af Konsul: ”Jeg skulle jo nødig gå hen og ligne Konsulinde Holm!”

Alle de gange Matador er blevet vist på DR i den bedste sendetid med enormt høje seertal, er tykke seere blevet gokket i hovedet med denne type udskamning, mens slanke tv-seere har fået frit slag til at gøre nar og grine ad tykke mennesker.

Tænk over det, når I ser den ellers på mange måder fantastiske folkekære serie. Den 39 år gamle fortælling er stadig både charmerende og vedkommende – men vi håber på, at den stereotypiske fremstilling af tykke mennesker, snart vil fremstå som håbløst forældet!

Den første saglige dækning af tykhed og aktivisme i Danmark

Til de 'historisk' interesserede er her den første saglige dækning af tykhed og aktivisme i Danmark. Dansk Kvindesamfunds magasin Kvinden & Samfundet satte i 2010 fokus på emnet, belyst fra forskellige vinkler (et par af disse vinkler behøver en Trigger Warning, da de kan indeholde forældede og stødende ord). Tag herefter et dybt åndedrag og indsnus den historiske æra, vi netop nu befinder os i: we're just getting started! Læs magasinet her.