Efter besøg hos sundhedsplejen mødtes vi i cykelskuret og talte om hvordan vi kunne sulte os

Jeg husker tydeligt mine besøg hos sundhedsplejersken, hvor alle blev vejet på række. Bagefter ventede man på gangen. Vi tykke blev kaldt ind igen, vi skulle have vores taske med, de skulle se vores madpakker, og vi skulle se det røde felt, skammens felt. Jeg husker hvordan, det blev en konkurrence, pigerne imellem, at spise så lidt som muligt - smide madpakken ud, snyde vores forældre ved middagsbordet, springe morgenmad over. Vi gik i tredje klasse, vi var i voksealderen. Vi skulle vokse, udvikle os og lære. Nu mødtes vi i cykelskuret og talte om hvordan vi kunne sulte os selv bedst muligt. Vi fik ros når det lykkedes. For en af pigerne, der kom fra et ustabilt hjem og i forvejen var sårbar, lykkedes det alt for godt. Hun fik en spiseforstyrrelse og stoppede sin pubertet, og vi, i fjerde og femte klasse var så misundelige på hende, på hvad der de facto var hendes sygdom og lidelse.

Senere har vi talt om at skolen aldrig fortalte vores forældre om de her tiltag. Man lagde ansvar og skam over på børn. Man tænkte at skam ville forbedre os.

Jeg bliver overfaldet online, når jeg deler tykaktivistiske opslag

Jeg er tyk og meget glad og taknemlig for tykaktivisme og dem, der har styrke til at lave det. Jeg ville ønske, jeg havde overskud til at dele flere tykaktivistiske opslag på sociale medier, for jeg ville virkelig gerne sprede budskabet. Men jeg bliver 'overfaldet' af Facebookvenner, der kommenterer tykfobisk, og familie og bekendte, som vil belære mig IRL. Det kræver, at jeg skal kuratere min Facebookprofil og holde øje med hvem, der kan se hvad, og det orker jeg ikke. At være tyk online kan være lige så ufrit at som at være tyk IRL.

Jeg var på julemærkehjem, resten af min skoletid havde alle fokus på min vægt

Jeg var ikke til 5- eller 10-årsjubilæum for min klasse. I 5. klasse blev jeg taget ud og sendt på Julemærkehjem. Hele resten af min skoletid var der et gigantisk fokus på min vægt fra alle elever og lærere. Jeg kan ikke holde ud at skulle være sammen med dem, jeg gik i klasse med.

Idrætslæreren tvang mig til at udføre øvelsen og svinede mig til da jeg forsøgte

Jeg har været tyk så længe jeg husker og er altid blevet forskelsbehandlet og mobbet. Jeg hadede at gå i skole og var generelt meget alene som barn.
Jeg husker særligt en episode fra da jeg gik i 3. klasse. Jeg hadede virkelig gymnastiktimerne. Vi skulle altid lave redskabsgymnastik - f.eks. kolbøtte omkring en stang. Det var jeg så bange for. Læreren tvang mig alligevel til det og svinede mig så til, når jeg forsøgte - det lykkedes mig aldrig at lave den kolbøtte. En dag havde hun allieret sig med to andre lærere, som holdt fast i mig og tvang mig rundt om stangen. Det var så ubehageligt. De andre børn stod og grinede i mens. Selv de voksne grinede og sagde at det var “fordi jeg var så f*d”.
Jeg turde ikke sige noget derhjemme, da jeg vidste min mor var meget træt af at høre om at jeg blev mobbet. “Jeg gider ikke høre mere om det”, sagde hun på et tidspunkt.
Det er blot en af de mange frygtelige oplevelser jeg har haft som tykt barn.

Jeg er blevet anklaget for omsorgssvigt på grund af min tykhed

Jeg er af kommunen blevet anklaget for omsorgssvigt på grund af min tykhed. Jeg blev frifundet, men i processen mistede jeg mit job på grund af anklagerne og er nu på ressourceforløb. Det var ikke lige det vi håbede på, da vi fik vores barn.

Lægen blev vred og sagde jeg havde "for meget fedt i skeden"

Da jeg skulle have mit første barn, kunne lægen ikke finde ud af at undersøge mig ved 8 ugers-undersøgelsen. Han blev vred og sagde, at det var fordi jeg var tyk og havde "for meget fedt i skeden". Jeg måtte derfor tilses af en gynækolog i stedet. Jeg var meget skamfuld, men da jeg talte med gynækologen fortalte han, at man ikke kan have ekstra fedt i skeden, og at jeg bare var bygget sådan, at det var svært at komme til. Det var altså hverken min skyld eller grundet min tykhed, at lægen ikke havde kunnet finde ud af at undersøge mig. Under mine graviditeter fik jeg desuden udleveret et hav af brochurer om kostråd, skulle vejes konstant og alt handlede om mig og mine dårlige valg og ikke mine kommende børn.

På psykiatrisk blev jeg rost for at tabe mig

Da jeg var indlagt på psykiatrisk afdeling med depression, angst og selvmordstanker bliver jeg, ved en af mange vejninger, der viser at jeg har tabt mig yderligere på grund af min sygdom, mødt med sætningen ‘Nå, så får du da noget godt ud af det’.

Mine veninder sagde ikke noget

Jeg var i byen med mine veninder, og gik forbi et kærestepar, manden sagde til sin kæreste, mens han pegede på mig: “hold kæft, jeg håber aldrig du bliver så stor der”. Hverken kæresten eller mine veninder sagde noget til det.

Folk er overraskede over at min mand er tynd

Jeg er tyk og har flere gange oplevet at folk bliver overraskede over at min mand er tynd.

Sundhedsvæsnet går ud fra jeg har sukkersyge

De fleste af mine møder med sundhedsvæsnet er startet ud med en test for diabetes. De ser at jeg er tyk og går ud fra at jeg er syg.

Min læge opdagede ikke at jeg havde anoreksi

Jeg har haft anoreksi og fordi jeg var tyk da det startede, fik jeg en normativ krop af min sygdom, hvilket bevirkede at min gamle læge roste mig hver gang jeg kom for at snakke om hvor dårligt jeg havde det. Jeg havde alle symptomer på anoreksi undtagen meget lav kropsvægt.
Da jeg selv begyndte at kæmpe mig ud af min spiseforstyrrelse tog jeg til min nye læge fordi jeg havde frygtelig ondt i lænden. Lægen konstaterede at der ikke umiddelbart var noget at finde og at jeg nok skulle satse på at træne mere og eventuelt vægttab. Senere erfarede jeg at mine smerter kom af overtræning og da jeg satte min træningsmængde ned, gik smerterne over på kort tid.

Min læge tog ikke mine menstruationssmerter alvorligt, fordi jeg var tyk

Da jeg gik i 9. klasse havde jeg voldsomme smerter i forbindelse med min menstruation og blev sendt til lægen for at se om der kunne gøres noget. Som med så mange andre 15-årige piger tyede lægen til den nemme løsning med p-piller. Lægen fortalte at hun skulle måle mit blodtryk (som var fint) og at jeg skulle komme tilbage en måned senere og have det målt igen, fordi når man var tyk, var risikoen for at blodtrykket steg, højere. Hvis blodtrykket steg, kunne jeg ikke få p-piller mere.
En måned senere møder jeg skrækslagen op hos lægen og er virkelig bekymret for om mit blodtryk er steget, for det ville betyde at min behandling mod smerter ville blive taget fra mig. Mit blodtryk var højere end første gang, men lægen gjorde sig ikke overvejelser om at jeg var bange og bekymret. Hun sendte mig direkte på vægten, sagde at jeg skulle tabe mig og sendte mig hjem igen. Så stoppede jeg ellers med p-piller og at komme hos den læge og måtte affinde mig med utilstrækkelig håndkøbsmedicin og at være syg af smerter flere dage om måneden.

Min læge nægtede at give mig en helbredsattest medmindre jeg begyndte på en slankekur

Jeg var hos min egen læge i forbindelse med at jeg skulle tage kørekort og derfor skulle have en helbredsattest (man skal kunne stå på et ben, røre sin næse med lukkede øjne osv.). Lægen NÆGTEDE at underskrive min attest, før jeg gik ud hos receptionisten, og fik fire tider til kontrolvejning og opstart af slankekur. Jeg var "ekstremt f*d", som hun sagde, mens hun, sådan helt hysterisk, pegede på den røde del af vægt-/højdekurven. Jeg gjorde som hun sagde, fik min attest (hun havde intet at udsætte ift. selve undersøgelsen) aflyste alle tider og skiftede læge.

"Sådan nogle kunder har vi ikke"

Jeg havde forelsket mig i en kjole og fandt ud af at producenten lavede den i min størrelse - 3XL. Jeg går i en lokal butik og finder kjolen i 2XL, men ikke i 3XL og spørger derfor en ekspedient. Hun kigger på mig og svarer: "Den størrelse har vi ikke købt hjem". Jeg spørger om de vil bestille den til mig - det vil hun lige undersøge med bestyreren. Vi går mod disken og jeg kan mærke ubehagen vælte frem i maven. Ekspedienten finder bestyreren, de står et øjeblik og snakker, hvorefter de kommer hen mod mig. Bestyreren tager ordet og siger at de altså ikke har 3XL i deres sortiment. Jeg siger, at det undrer mig, da jeg med sikkerhed ved, at den findes i 3XL. Hun svarer: "Altså sådan nogle kunder har vi ikke, vi kan slet ikke sælge den størrelse. Der kommer ikke damer i den størrelse her hos os."

Min læge mente at gulerødder ville kurere min halsbetændelse - og min tykhed

Da jeg gik til lægen for at få undersøgt om jeg havde halsbetændelse, sagde hun: "Gulerødder indeholder A-vitamin som er godt mod halsbetændelse og så hjælper de også mod den der" mens hun lavede en bevægelse hen over min mave.

På mit bosted fik vi penge for at tabe os

På mit bosted gav pædagogerne og ledelsen os penge for at tabe os. Vi fik penge eller biografbilletter mv. pr. 5 kg vi tabte.

Lægen nægtede at kigge på mit knæ, som jeg havde slået ved fald fra hest

Jeg forvred mit ene knæ i forbindelse med et fald fra hest. Da jeg gik til læge på grund af mange smerter, ville han ikke engang se på mit knæ. Og det selvom jeg udførligt fortalte om ulykken og om hvordan jeg havde mærket at knæet vred den forkerte vej, da jeg ramte jorden. Lægen gav mig en henvisning til en diætist, med begrundelsen, at “knæsmerter er helt normale når man er *vervægtig”. Jeg var simpelthen så paf, dengang for 10 år siden, at jeg ikke fik protesteret, men bare gik derfra med en liste over diætister i kommunen. Jeg har stadig ondt i knæet fra tid til anden, hvis jeg f.eks. går ekstra langt eller har stået op meget længe.

Jeg lærte allerede som teenager, at hvis man er tyk, skal man ikke forvente ordentlig behandling hos lægen

Som teenager oplevede jeg, at min egen læge henviste mig til en hudlæge, med hvad der viste sig at være hudsvamp. Hudlægen kiggede hånligt på mig og sagde at det var noget man fik når man var tyk. Hun fik mig til at føle at jeg havde spildt hendes tid og det var så skamfuldt. Hun udskrev heller ikke midler til behandling, det måtte jeg tilbage til min egen læge for at få. Hele oplevelsen var så ydmygende og den dag i dag undrer det mig, at min egen læge ikke kunne genkende hudsvamp. Siden dengang har jeg ikke stolet på læger og kun besøgt dem, hvis det har været livsnødvendigt.

Min læge mente, at min halsbetændelse skyldtes min tykhed

Den læge jeg gik hos, da jeg gik i 6. klasse, sagde engang til mig, at min halsbetændelse skyldtes min tykhed.

Lægen gav mig et visitkort til en diætist hver gang hun så mig

Jeg havde en læge, der, hver gang hun så mig, stak mig et visitkort til en diætist - som jeg selv skulle betale for. Jeg bragte aldrig min tykhed på bane, tværtimod kom jeg af andre årsager.